Konkurstruet behandlingshjem

Mestringshusene Nordjylland i Vrå er konkurstruet, alle medarbejdere er fyrede

Det er kun få måneder siden, at Allan Christensen (tv) og Frank Hansen rykkede ind i det tidligere Foldbjergcentret. Nu er Frank Hansen fyret og behandlingshjemmet i fare for at lukke. Arkivfoto: Hans Ravn <i>Hans Ravn</i>

Det er kun få måneder siden, at Allan Christensen (tv) og Frank Hansen rykkede ind i det tidligere Foldbjergcentret. Nu er Frank Hansen fyret og behandlingshjemmet i fare for at lukke. Arkivfoto: Hans Ravn Hans Ravn

VRÅ:Behandlingshjem for misbrugere er på vej mod konkurs ifølge den tidligere daglige leder, men ejer afviser.

Mandag 14. januar fik de ansatte på Mestringshusene Nordjylland besked om, at behandlingshjemmet er lukket, og de alle er fyrede.

Det fortæller den nu tidligere daglige leder, Frank Hansen, som samtidig siger, at de ansatte ikke har fået løn siden 1. december.

Medejer Allan Christensen afviser, at behandlingshjemmet er lukket og slår fast, at der ikke er indgivet konkursbegæring. Han bekræfter dog, at alle medarbejdere blev opsagt 14. januar på grund af økonomiske problemer.

Mestringshusene Nordjylland er et behandlingshjem med døgnbehandling for alkohol- og stofmisbrugere. Den private institution, som før hed Behandlingshjemmet Nordjylland, er en del af det private, norske behandlingscenter Mestringshusene. Det er kun få måneder siden, at behandlingshjemmet flyttede ind i det tidligere Foldbjergcentret i Vrå.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.