Konkurstrussel mod bygherrer

To byggefirmaer går konkurs hver dag. Det skal husejerne tænke på, når de hyrer håndværkere

- Vi bliver jævnligt kontaktet af private husejere, der står med et halvfærdigt byggeprojekt, siger rådgivningschef i tagrådgivningsfirmaet Compara Thomas Vester.Privatfoto

- Vi bliver jævnligt kontaktet af private husejere, der står med et halvfærdigt byggeprojekt, siger rådgivningschef i tagrådgivningsfirmaet Compara Thomas Vester.Privatfoto

Galleri - Tryk og se alle billederne.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Dansk Byggeri forventer, at op imod 800 byggevirksomheder vil gå konkurs i løbet af 2012, hvilket svarer til flere end to hver dag året rundt. Det er tal er så højt, at husejere, der står foran at skulle bygge om eller have nyt tag lagt på, skal tænke sig godt om, hvis de ikke vil risikere at sidde tilbage med økonomiske tømmermænd. - Vi bliver jævnligt kontaktet af private husejere, der står med et halvfærdigt byggeprojekt, fordi entreprenøren har måttet dreje nøglen om, og hver gang en entreprenør går konkurs, står der op til flere private husejere tilbage med åbne tage og store økonomiske tab, siger rådgivningschef i tagrådgivningsfirmaet Compara Thomas Vester. Byggegaranti ikke nok Selv hvis den uheldige bygherre har brugt en entreprenør, der er medlem af Byg Garanti eller Dansk Håndværks Garantordning, så er der ifølge Thomas Vester intet at hente, hvis ikke kontrakten med håndværkerne har været i orden. Knap halvdelen af alle indkomne sager hos Byg Garanti ender i skraldespanden, ofte fordi aftalegrundlaget mellem bygherre og entreprenør ikke var dækkende. - Rigtig mange husejere får ikke lavet et tilstrækkeligt skriftligt aftalegrundlag, som også sikrer bygherre bedst muligt i tilfælde af håndværkernes konkurs. Max erstatning er ikke nok Bliver bygherre ramt af en konkurs hos håndværkerne og har papirerne i orden, udbetaler Byg Garanti og Dansk Håndværk Garantiordning et erstatningsbeløb. Erstatningen kan dog højst ligge på 100.000 kroner. - Og det er oftest ikke nok til at dække det økonomiske tab, hvis betalingen for byggearbejdet er faldet, for eksempel koster et nyt tag mellem 250 og 400.000 kroner, siger Thomas Vester. Derfor skal bygherre sørge for at dække sig af over for denne situation i den aftale, som bygherre indgår med håndværkerne (se faktaboks). Byggesektoren udmarves Hos Dansk Byggeri fortæller chefkonsulent Andreas Fernstrøm, at de økonomiske udsigter i byggebranchen på trods af regeringens kickstart af dansk økonomi stadig er dystre. - Derfor forventer vi et uændret antal af konkurser i år i forhold til sidste år, siger han. Der er i øjeblikket en udmarvningsproces i gang blandt de danske byggevirksomheder. - Den betyder, at der fortsat bukker mange virksomheder under, siger Andreas Fernstrøm.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.