Skolelukninger

Konservative vil nedlægge fem skoler

De konservative i Jammerbugt Kommune melder nu ud, at der skal nedlægges fem skoler i Jammerbugt Kommune.

Skoler kan blive så små, at forældre begynder at vælge dem fra, og det kan også blive svært at få lærere til dem. Det er med til at udhule kvaliteten og er også en dårlig udnyttelse af ressourcerne, forklarer Søren Brink. Foto: Martin Damgård

Søren Brink (K), der er formand for børne- og familieudvalget, oplyser, at partiet vil nedlægge skolerne i Hjortdal, V. Hjermitslev, Halvrimmen og Moseby samt Øland/Langeslund. Ulveskov Skole skal have fælles ledelse med Aabybro. Ingstrup Skole skal overleve, mener de konservative. - Det er en lille skole, men er virkelig velfungerende og formår at levere meget velkvalificeret undervisning, siger Søren Brink og tilføjer, at Saltum Skole ikke kan rumme elever fra både V. Hjermitslev og Ingstrup, hvis de to små skoler nedlægges. Dermed har både SF og de konservative fortalt hvilke skoler, der skal lukkes, mens Venstre, Socialdemokraterne, DF og borgerlisten fortsat er tavse om den ny skolestruktur.