Konservativt forslag er "ude i hampen"

Konservativt forslag om at genåbne Thisted Kommunes budget med er et vildskud, siger Morten Bo Bertelsen (SF)

K-forslaget er et vildskud, siger Morten Bo Bertelsen (SF).

K-forslaget er et vildskud, siger Morten Bo Bertelsen (SF).

THISTED:- De konservative er tydeligvis besat af tanken om en skattelettelse, for det er helt ude i hampen at komme med et ønske om, at åbne kommunens budget for igen at drøfte skattenedsættelse bare en uge efter, de selv var med til at vedtage budgettet med uændret skatteprocent.

Morten Bo Bertelsen (SF), medlem af Thisted Kommunes økonomiudvalg, tager ligeså skarpt afstand fra det konservative ønske om åbne kommunens 2019-budget for nye drøftelser, som han stiller spørgsmål ved partiets motiver for at bringe det på bane.

- Det er helt uforståeligt, at Jens Kr. Yde med hans politiske erfaring lægger navn til et forslag, som mest ligner et vildskud. Ud over de konservative var det kun DF og Liberal Alliance, som ønskede at sænke skatten. Det skete ikke, men de tre partier stemte for og fik til sat nogle aftryk på næste års budget. Skal de fjernes, hvis budgettet skal åbnes igen, siger Morten Bo Bertelsen, som har svært ved at forestille sig, hvem ud over DF og Liberal Alliance, der kan følge det konservative ønske.

De konservative ønsker at finansiere en skattenedsættelse med penge fra kommunens kasse og peger på, at indenrigsminister Simon Emil Amnitzbøl (LA) kritiserer kommunerne for at have for store kassebeholdninger frem for at sende pengene retur til borgerne, og at der er risiko for, at kommunerne samlet set overskrider budgetaftalen med staten - og bliver straffet for et.

- Det er sært, at en udmelding fra indenrigsministeren udløser reaktionen fra de konservative - oveni købet uden nogen ved, hvad konsekvensen bliver for Thisted. Hvis der overhovet er en konsekvens, siger Morten Bo Bertelsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.