Militær

Konstabel uden kørekort

Thomas Jensen nyder togturen.

Thomas Jensen nyder togturen.

Thomas Jensen er på vej til Brønderslev fra Aalborg, hvor han har besøgt en ven. Den 22-årige konstabel er for kort tid siden vendt hjem fra Irak, hvor han har været udstationeret i et halvt år. Derfor har han ikke brugt toget så meget på det seneste. Men det kommer han til, for han bor i Brønderslev og er ansat på Holstebro Kaserne. - Jeg kører med toget, når jeg skal frem og tilbage i weekenden. Ellers ved jeg næsten ikke, hvordan det skulle lade sig gøre. Jeg har hverken bil eller kørekort. Jeg kunne naturligvis tage bussen, men det tager meget længere tid og er mere besværligt. Thomas Jensen synes, det er både nemt og hurtigt at tage toget. - Det er dejligt afslappende. Ofte sidder jeg og læser i en bog. Den unge konstabel er knapt så afhængig som mange andre af, at toget går præcist. - Jeg har altid mulighed for at tage det næste tog, forklarer han.