Naturkatastrofer

Konsul i en krisezone

Den yderst erfarne konsul Ulrik H. Sørensen var første mand på plads i Phuket bare få timer efter at tsunamien trak et spor af død og ødelæggelse efter sig. Siden er det ikke blevet til megen søvn

PHUKET:Allerede natten efter at havet terroriserede Sydøstasien, bliver Ulrik H. Sørensen klar over, at den er helt gal i Thailand. På et hurtigt indrettet nødkontor i det tidligere barberlokale på Pearl Hotel Phuket står omkring ham fortvivlede landsmænd, der har mister alt. Flere også livets mening. Et mareridt, den erfarne elskværdige diplomat med rødder i Hadsund savner ord for selv her halvanden uge efter. -Jeg sad i Bangkok, da jeg blev ringet op af en kollega fra ambassaden, der bad mig komme med det samme. Da jeg ankom var ambassadøren (Ulrik Helweg-Larsen red.) allerede dukket op. Vi holdt møde og drøftede, hvad vi skulle gøre. Lufthavnen i Phuket var lukket. Og at køre i bil tager 14 timer, hvor vi risikerede at komme til at hænge fast et sted. Enden på det hele blev, at ambassadøren og jeg blev booket på to forskellige fly, da vi erfarede, at lufthavnen dernede igen var åbnet. Vi splittede os op, så vi ikke havnede i den samme forsinkelse. Konsulen sætter sig i en maskine fra Thai-Air, der er berammet til at lette 19.25 lokal tid. Sådan går det ikke. Der serveres mad i kabinen, da starttilladelsen lader vente på sig. Alligevel er der gået mindre end et halvt døgn siden ulykken, da landingshjulene slåes ud i provinslufthavnen Phuket i det sydlige Thailand. Her har panikken allerede bredt sig. Ambassadøren landede kort tid efter, ved 22 tiden, med et særfly med alle diplomaterne fra Bangkok. Ved midnatstide deltager de to garvede mænd i udenrigstjenesten i et hastigt improviseret møde med den lokale guvernør og diplomater fra andre berørte lande. -Vi vidste, at svenskerne var taget ind på Pearl-hotellet, så det gjorde vi også. Knap havde vi fødderne indenfor, før de pårørende stod der, og telefonerne ringede om forsvundne. Det var på det tidspunkt, at det gik op for mig, at dette var en nødsituation af uhørt dimensioner. Ikke engang Thailandsk tv-kanaler, som vi havde fulgt oppe i Bangkok, var klar over omfanget. Ambassadøren og konsulen får ingen søvn den nat. - Det blev en meget travl nat. Telefonerne kimede og nettet brød sammen. Folk var fortvivlede. Alt havde de mistet – deres kære, penge og pas, erindrer Ulrik H. Sørensen, der må holde skansen alene hele den næste dag, da Ulrik Helweg-Larsen sætter sig i en bil og kører op til de værste ødelæggelser ved Khao Lak, hvor mange danskere residerede i juledagen, for at danne sig overblik over situationen. Ud på eftermiddagen dukker forstærkningen op fra ambassaden i hovedstaden, trods det, at det havde været nærmest umuligt at kommunikere på grund af de overbelastede og ødelagte telefonlinier. En har resolut afbrudt ferien i Cambodja. En anden, der netop har fået samlet børnene til juledagene i Hanoi, må samme vej. - Folk behøvede provisoriske pas og penge, så de kunne spise og bo. Men jeg havde kun 50.000 bath med, fordi vi kom så hurtigt af sted fra Bangkok, og de rakte ikke langt. Mange dybt traumatiserede mennesker måtte selv indlogere sig på tomme hotelværelser i byen, hvor tusinder af andre i samme ulykkelige situation. Konsulen beder folk tage kontakt til deres forsikringsselskaber. -For jeg havde jo ingen bemyndigelse til at begynde at sætte dem på flyene på statens regning. Det fleste var meget forstående, men der var også enkelte der var grove, truede med pressen og svinede diplomatiet til. De var i chok og under et umenneskeligt pres, så jeg forstod dem godt, erkender konsulen. Som så mange andre, har heller ikke han noget bud på, hvorfor der gik flere dage, inden luftbroen blev etableret, selvom man jo blot behøvede at følge CNN og BBC for at forstå katastrofens karakter, bemærker han stille. Ikke engang indkaldelsen af reserverne i hele regionen, der arbejdede som løver, fik klokkerne til at ringe hjemme på Asiatisk Plads. Det var først da rejsebranchen i Danmark i uventet skarpe vendinger klagede deres nød, at der tilsyneladende skete noget. -Vi må alle lære af det her bagefter, noterer Ulrik H. Sørensen, der så mandskabsstyrken på stedet vokse op mod den nytårsaftensdag, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen gik ud med en meddelelse til det danske folk, inden dronningen kunne komme til. På det tidspunkt fungerer beredskabet. På det tidspunkt er den politiske opposition begyndt at lugte blod. Og i går besluttede regeringen så at starte en kulegravning, så snart dønningerne efter flodbølgen har lagt sig og alle de nødstedte samt hjælpen, der er i felten, er vel hjemme