Lokalpolitik

Konsulent skal finde topchef

Tre firmaer i kamp om at hjælpe kommunen.

Et konsulentfirma skal hjælpe Hjørring Kommune med at finde den rette afløser for kommunaldirektør Jesper Christensen, og sigtet er at den nye kan indtage sin post 1. august 2010. - Vi har udvalgt tre konsulentfirmaer, som vi skal have en snak med, og så skal vi have en drøftelse af, hvor stor bistand vi skal have ved udvælgelsen, oplyser borgmester Arne Boelt (S) efter et økonomiudvalgsmøde, hvor køreplanen for ansættelsen af ny kommunaldirektør blev aftalt. I første omgang skal der vælges konsulent og laves en stillings- og personprofil. Tidsplanen er derefter at den behandles på økonomiudvalgsmødet 19. april., og at stillingen slås op i starten af maj måned. Derefter sker udvælgelsen i løbet af maj og juni måned og med endelig godkendelse i byrådet.