Kontant afregning i Hjørrings natteliv

Det er blevet dyrt at skabe sig tosset i nattelivet, og en del personer vil efter weekenden vågne op til et bødeforlæg på 4000 kroner for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Natten til lørdag var to mænd på 18 og 23 år i slagsmål i Jernbanegade. De bliver begge sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og politiet måtte også trække staven mod en 20-årig, der forsøgte at blande sig i konflikten. Han får en straffesag på halsen for at forhindre politiet i at udføre deres arbejde. Den ene af kamphanerne var i besiddelse af 0,83 gram kokain. Senere på natten var en 28-årig mand truende overfor en dørmand på diskotek Buddy Holly, og klokken 04.10 blev 26-årig mand anmeldt for at sniffe amfetamin på et toilet på diskoteket Cisero i Jernbanegade. Han vil nu blive udelukket fra hele nattelivet i Hjørring. Politiet måtte bruge peber Natten til søndag måtte politiet bruge peberspray mod to uromagere i Jernbanegade. Der var tale om to fætre på 21 og 23 år, som nu også kan vente en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det var også tilfældet med en 21-årig mand fra Brønderslev, der samme nat skabte sig tosset i Jernbanegade. Der blev også fundet mere hvidt pulver: En 25-årig mand, der blev stoppet på Springvandspladsen var i besiddelse af 25 gram kokain.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.