Tyverier

Kontant afregning til butikstyv

Lige ned i foret

Der var kontant afregning ikke ved kasse 1, men til statskassen, da en udenlandsk butikstyv fredag eftermiddag blev taget på fersk gerning med stjålne varer for 600 kr. i Kvickly i Hobro. Manden, der er 35 år, fik på stedet udstedt en bøde på 1200 kr. - nemlig svarende til den dobbelte værdi af det beløb, som han havde forsøgt at stjæle varer for. Den mulighed har politiet, når der er tale om en udenlandsk statsborger.