Arbejdsulykker

Kontant indsats for arbejdsmiljøet

København, søndag Af Thomas Helsborg, Ritzaus Bureau Scanpix har billeder - faktaboks i bunden ---- ---- ---- ---- ---- ---- ---- ---- ---- ---- Ved første øjekast ligner det en ganske almindelig byggeplads i størrelsen XL. Men går man en lille tur rundt i byggeriet af DR-byen i Ørestaden, ses det med det blotte øje, at der er tale om en byggeplads med et meget højt sikkerhedsniveau. På vejene er der oprettet midlertidige fartbump, og der er 24 timers adgangskontrol ved byggepladsens eneste indgang. Byggematerialerne ligger i lige rækker, og der er ingen løse kabler eller plader at snuble over. Affaldet er også pænt flyttet af vejen og sorteret i store, blå containere, og de to nødhjælpsrum midt på byggepladsen bliver dagligt fyldt op med bandager og andet medicinsk udstyr. Indtil videre har der dog ikke været meget brug for de store nødhjælpsrum, for efter et halvt års byggeri har DR-byens 170 byggearbejdere ikke haft en eneste arbejdsulykke. For at sikre effektivitet og kvalitet i byggearbejdet har ledelsen brugt tre millioner kroner alene på at ansætte en sikkerhedsorganisation, og derudover udlover de kontante bonusser til de enkelte medarbejdere, hvis de overholder sikkerhedsreglerne, går på sikkerhedskurser og undgår arbejdsulykker. Derimod bliver der trukket i bonussen ved overtrædelser af reglerne. Ved den første uddeling af sikkerhedspriser fik medarbejderne fra NCC tilsammen 250.000 kroner, mens sjakket fra MJ Eriksson fik 50.000 kroner. Der blev også givet personpriser på 2500 kroner, og en af dem gik til Jan Jensen, der er byggeleder og sikkerhedsrepræsentant for GEO. Han kan skrive under på, at de kontante skulderklap og den store fokus på arbejdsmiljøet har betydet en hel del for sikkerheden. - Det virker som en kransekage for enden af bordet, og kagen kan blive større eller mindre. Sammen med teamet forsøger man selvfølgelig at gøre den så stor som mulig, og man ved, at det trækker ned i bonussen, hvis man laver noget skidt, siger Jan Jensen. Han mener, at det har gjort en forskel, at det ikke længere kun er lederne, som har ansvar for sikkerheden. Firmaernes arbejdsledere skal selv hver anden uge gå en sikkerhedsrunde og kontrollere, om folk f.eks. falder rundt i affald eller har glemt at fastspænde stiger og lignende. Og det har fået de enkelte medarbejdere til at blive bedre til at kigge efter og passe på hinanden. - Det er helt klart, at folk råber mere efter hinanden her end andre steder, hvis de ser nogen, som f.eks. ikke har hjelm på. Og det gælder både bygherrer og håndværkere. Der er en meget stor selvjustits, fortæller Jan Jensen. Medarbejderne oplever allerede første dag på arbejdspladsen, at sikkerheden bliver taget meget alvorligt. For at komme ind på byggepladsen skal man have bestået et sikkerhedskursus på to timer, og flere steder hænger plakater, der skal huske folk på sikkerheden. Jan Jensen har måtte afskedige en medarbejder, der efter gentagne advarsler blev ved med at bryde sikkerhedsreglerne. Og desuden fortæller han, at folk har fået større krav til deres værktøjer. Tidligere kunne de godt bruge en sav, som til nød kunne bruges, men langt fra var helt i orden. Nu nægter de at arbejde med sundhedsfarligt udstyr. - Det er langt fra gratis at købe alt det sikkerhedsudstyr. Men vi vil hellere bruge de penge, end vi vil bruge tid på at diskutere med sikkerhedsfolk og få skader. Sikkerheden koster mange penge, men den er en vigtig sparringspartner, siger Jan Jensen. Han indrømmer, at hans kolleger i starten syntes, at systemet med at blive bedømt og få tildelt "bonusser og straf" var lidt hidsigt. Men effekten har været god, og der er ikke nogen, der er negative over for det mere. Også DR-byens projektchef, Knud Erik Busk, var i starten bekymret over, om systemet var for skrapt og for udansk. Han nævner en episode med en mellemleder, der i 35 dage ikke havde fået afleveret noget papirarbejde. Det kostede mere i bod, end håndværkerne havde fået i bonus, og så udbrød der nærmest mytteri mod ham. Men situationen blev afklaret, og fra da af har der været orden i sagerne. - Jeg følte egentlig, at det var for hårdt, men håndværkerne er vant til at afregne kontant ved kasse et. Og nu kan jeg godt se det geniale, at håndværkerne kan måle sig selv i kontanter. Der skal økonomiske incitamenter for at opnå resultater, og stemningen på byggepladsen omkring sikkerhed er blevet rigtig god, siger Knud Erik Busk. Han fortryder bestemt ikke de mange ressourcer, som de har brugt på at forbedre arbejdsmiljøet, for indsatsen har givet gode resultater. Byggeriet holder fortsat tidsplanen og budgettet, og der har ikke været en eneste arbejdsulykke. /ritzau/ ---- ---- ---- ---- Faktaboks: Byggeriet af DR-byen er præget af utraditionelle byggemetoder og en ambitionen om et højt sikkerhedsniveau. Sikkerhedsbonussen er et af midlerne for at opnå et bedre arbejdsmiljø, og den fungerer ved, at bygherren og entreprenørfirmaet aftaler et startbeløb, som kan falde helt væk eller stige med op til 10 procent. Bonussen stiger eksempelvis jo flere medarbejdere, der deltager i førstehjælpskurser og brandkurser, eller hvis medarbejderne rapporterer om "nær-ved-ulykker" og farlige forhold. Bonussen falder eksempelvis, hvis medarbejderne udebliver fra sikkerhedsmøder, får påbud fra Arbejdstilsynet, ikke bruger sikkerhedsudstyr, glemmer at aflevere time/ulykke-opgørelse eller kontrolrapport om sikkerheden. /ritzau/