Kontanter frister til røveri

Danskerne har et stort behov for rede penge

Aalborg 1. november 2002 07:00

AALBORG: Nordjyske bankrøverier yder i år deres bidrag til holde statistikken over bankrøverier oppe på et niveau, der er uantageligt, hvis man sammenligner med de øvrige nordiske lande. Senest har røveriet i Jerslev Sparekasse bidraget til landsstatistikken. Med 221 røverier sidste år og antageligt et tilsvarende antal i år, når året er omme, begåes der adskilligt flere røverier i Danmark end i samtlige øvrige nordiske lande tilsammen. Norge havde sidste år totalt tre-fire røverier, Sverige otte. Forklaringen synes at være danskernes udtalte behov for kontanter, siger kontorchef i Finansrådet, Niels Crone Lyngkjær. Men henvisning til nationalbankdirektør Bodil Nyboes Andersens undren i sidste års beretning over behovet for at have så mange store tusindkronesedler i omløb, konkretiserer Niels Crone Lyngkjær problemet - det handler om danskernes sorte undergrundsøkonomi. Derfor ligger mange, selv mindre filialer, inde med kontantbeløb i millionstørrelsen. Da Dankortet blev indført i begyndelsen af 1980'erne, var det forventet, at cirkulationen af kontante penge ville reduceres kraftigt, og vi ville være stærkt på vej mod det pengeløse samfund. Men selv om danskerne i stadig stigende omfang bruger Dankortet, og adskillige går med forholdsvis få kontanter på sig til daglig, er udviklingen gået stik modsat forventet. Ved Dankortets indførelse var 20 mia. kontante kroner i omløb i samfundet. I dag er tallet steget til det dobbelte, nemlig 40 mia. kr. Niels Crone Lyngkjær er ikke et øjeblik i tvivl om, at en del af bankrøverierne begåes af medlemmer fra rockerrelaterede miljøer, selv om det er svært at finde fællesnævneren for en bankrøver. Men alle ved, at han er professionel. Denne teori bekræftes af kriminalinspektør hos Aalborg Politi, Ole Christensen. Her nager fortsat de fire uopklarede Spar Nord-røverier i Østhimmerland. To af dem hører under Aalborg Politikreds. De to øvrige under Hobro, som i årets løb desuden har haft røverier i Oue, Rostrup, Nørager og St. Brøndum at tage sig af. - To uopklarede røverier er to for meget, siger Ole Christensen. Han ser en tydelig tendens til, at røverne i dag går efter filialer uden for større bebyggelse. Det skal være let at komme fra gerningsstedet. Derfor er de små lokale filialer blevet yndede objekter. Den typiske bankrøver er ikke længere familiefaderen, der som sidste udvej begik røveri i banken i december for at skaffe julens glæde til familien. Tendensen til at røverne søger nye geografiske områder bekræftes af Niels Crone Lyngkjær i Finansrådet. - Tidligere sagde vi, at der var meget stille nord for Århus. Den holder ikke længere. Skærpede foranstaltninger i hovedstadsområdet og Nordsjælland har betydet, at røverierne er flyttet til Vestsjælland, Sydsjælland og Fyn og nu også Nordjylland. Broen er kommet, og Danmark er blevet mindre. Når Niels Crone Lyngkjærs har en formodning om, at en del af røverierne - han anslår det til 75 pct. - har rod i rockermiljøerne og de rockerrelaterede omgivelser, begrunder han det med, at politiet ind imellem har stort held af at opklare ikke blot et, men flere på én gang. I Odense har man oplevet noget tilsvarende, hvor det lykkedes at få opklaret hele ni røverier i næsten et hug. 15 røverier blev opklaret, da Lynge-banden på Sjælland optrevledes. Navnet opstod efter et røveri, begået i Lynge.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...