Politik

Kontor i bolig skal lovliggøres

Politikere mener, at lejlighed ovenpå Tandklinik godt kan bruges til bogholderi 16 timer om ugen.

Politikerne i Brønderslev Kommunes Miljø- og Teknikudvalg mener, at der skal være mulighed for, at en bogholder kan opholde sig 16 timer i en tidligere beboelseslejlighed, som Tandteamet har overtaget. Brønderslev Kommune havde ellers udstedt et påbud om, at lejligheden ikke må benyttes til erhverv. Det skete efter at Naturklagenævnet slog fast, at den dispensation, som Brønderslev Kommune havde givet, var ulovlig. - Vi har fået at vide, at vi har en dårlig sag med et påbud, så derfor er det planen at give tilladelse til, at bogholderen benytter kontoret i lejligheden 16 timer om ugen. Der skal nu udarbejdes en ny lokalplan, der tager højde for den reelle anvendelse.