Konventet er godt på vej

EU: Allan Andersen (AA) skriver i Nordjyske Stiftstidende 29.01., at to præsidenter for EU kun vil være kransekagefigurer. Men samtidig indikerer AA, at to præsidenter vil opruste EU's stormagtstendenser. Hvad mener AA egentligt? To formænd for EU kan vel ikke både være kransekagefigurer og på samme tid bidrage til voksende stormagtstendenser indenfor det europæiske samarbejde? Under alle omstændigheder handler det ikke om hverken kransekagefigurer eller om stormagtstendenser, men om at udvidelsen af det europæiske samarbejde vil EU fra 2004 bestå af 25 medlemslande, og dermed er tiden løbet fra EU-formandskaber, der skifter hvert halve år. Det er der flere grunde til. For det første vil et formandskab i den nuværende model med 25 medlemslande belaste formandskabet ufatteligt meget. Bare det at skulle mødes med alle medlemslandene på tomandshånd er kun et af mange problemer i den sammenhæng. For det andet er mange af de nye medlemslande så små og uerfarne, at de vil endog meget svært ved at løfte formandskabsopgaven på egen hånd. Desuden vil et udvidet EU med 25 medlemslande betyde, at møderne ikke bliver afholdt så effektivt som det kan gøres, derfor har Frankrig, Tyskland, Danmark og en række andre EU-lande bakket op omkring forslagene. Formanden for ministerrådet skal kun planlægge møderne og sikre kontinuiteten. Og i virkelighedens EU vil de politiske alliancer gå på tværs af landenes størrelse. Heldigvis da! Når det gælder Kommissionens formand, bør han have mere demokratisk legitimitet. Derfor er det en god ide at lade Europa-Parlamentet vælge formanden for Kommissionen. Kun på den måde sikrer vi reel parlamentarisme og demokrati i EU. Når spørgsmålet handler om at styrke de nationale parlamenter som AA skriver, skal man bare huske, at de nationale parlamenter i forvejen har en meget væsentlig rolle at spille i forhold til at give deres regeringer et mandat inden forhandlingerne med de andre EU-lande. Samtidig har de den allervæsentligste opgave, når de skal omforme direktiver, mv. i national lov. Endelig skal vi huske på, at flertallet af nationale parlamenter ikke ønsker et tredjekammer eller mere magt, end Nice-traktaten allerede nu giver plads til. Vi har brug for en fælles europæisk forfatning, der i let læselig tekst fastslår borgernes rettigheder. Ikke blot de politiske og civile, men også de økonomiske og sociale. Der skal skabes øget åbenhed og gennemsigtighed i samarbejdet, som konventet også foreslår En Formand for Ministerrådet vil være med til at sikre kontinuiteten i forbindelse med gennemførelsen af de langsigtede mål og vil dermed ikke blot være en ligegyldig kransekagefigur. Ved at lade Europaparlamentet vælge Kommissionens formand sikrer vi samtidig EU mere demokratisk legitimitet, og dette kan endvidere være med til at styrke vælgernes interesse for parlamentet. Derfor er de to Formænd for EU en god og fremsynet ide!

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...