Kopierede 59 dankort

To mænd tiltalt for at montere avanceret udstyr på hæveautomater

Arkivfoto

Arkivfoto

AALBORG:En 30-årig franskmand og en 35-årig belgier er ved byretten i Aalborg disse dage tiltalt for at have monteret udstyr på hæveautomater, der har gjort det muligt at kopiere et stort antal dankort.

Efterfølgende er der af ukendte gerningsmænd hævet godt 62.000 kroner på kortene, og det er sket fra Thailand og Hong Kong.
Dankortene er blevet aflæst med meget avanceret udstyr, men en kvik borger i Nørresundby ledte politiet på sporet på de to mænd, der er tiltalt for databedrageri.
Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende tirsdag.

59 falske kort

Politiet mener de to mænd har monteret udstyret på automater hos forskellige pengeinstitutter i Aalborg i marts i år.

Ifølge politiet blev det udnyttet til at fabrikere 59 falske kort, som efterfølgende er brugt til at hæve penge på.
- Vi mener, at der med de falske kort er hævet 61.949 kroner over 44 transaktioner, oplyser Maria Ohrt-Nissen.

173 forgæves forsøg

Desuden er der over 173 transaktioner forgæves forsøgt hævet 259.000 kroner på de fabrikerede kort - ligeledes fra Thailand og Hong Kong.

Franskmanden erkender at have foretaget installationer, men ikke i samme omfang som i anklageren, oplyser forsvarer Henrik Garlik.
Belgien nægter sig skyldig, oplyser forsvarer Bjarne Damm Johansen.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.