Kopirum i bankboksen

Tidligere bankbygning i Bælum næsten lige til at bruge til ny institution

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Eleverne i Slusen kommer fra opholdssteder, som leder Kim Rybergs eget på Dragsgaardsvej. Arkivfoto: Claus Søndberg

Det er ikke meget, der skal laves om i den gamle Spar Nord bankbygning i Bælum, som den sociale institution Slusen har overtaget med årsskiftet. Det fortæller Slusens leder, Kim Ryberg. Slusen er et tilbud til børn og unge, der har det vanskeligt i skolen. Her er der en lærer eller pædagog for hver anden-tredje elev. - Spar Nord har holdt bygningen helt utrolig godt, fortsætter Kim Ryberg. Der skal laves noget ventilation, bankboksen bliver til lager og kopirum. Vel at mærke uden at den sikre dør til boksen i fremtiden kan lukkes og låses. Der skal også laves badeværelser og uden for drømmer Slusen om en legeplads egnet til udendørs undervisning. I løbet af et par år venter Kim Rybjerg, at Slusen har 20-25 elever, som kommer fra boste- der og opholdssteder med det til fælles at de har svært ved at klare den daglige skole og undervis- ning. I Slusen møder de en mere intensiv undervisning. - Det er jo noget helt andet med én lærer til et par elever, end de 28 elever lærere i folkeskolen har, fortsætter Kim Ryberg. Slusen er startet 1. oktober i midlertidige lokaler i den gamle hovedgade i Bælum. Der er indskrevet seks elever i dag og Slusen optager elever lige fra børnehaveklasse til og med 10. klasse. - Jeg har ansat et ungt team, påpeger Slusens leder videre. Gennemsnitsalderen er omkring 30 år. - De har masser af gåpåmod og meget stort engagement. Kim Ryberg er uddannet pædagog og driver selv et opholdssted for børn og unge. Han har boet i området siden 1979 og glæder sig over, at der sker noget i Bælum efter årene mange lukninger af butikker, forretninger og mindre virksomheder. - Nu sker der noget positivt for Bælum og vi mærker slet ikke til nedskæringer eller krise, slutter Kim Ryberg.