Kor i verdensklasse som support til Fallulah

Det internationalt roste pigekor, Mariagerfjord Pigekor, kommer som support. 	Arkivfoto

Det internationalt roste pigekor, Mariagerfjord Pigekor, kommer som support. Arkivfoto

Det var planlagt til en ren Fallulah-koncert, når den danske sangerinde og playliste-hitter gæster Kappelborg fredag 3. marts.

Men i sidste øjeblik fik arrangørerne mulighed for at udvide koncerten og dermed oplevelsen, og publikum kan derfor nu glæde sig til at opleve det internationalt roste pigekor, Mariagerfjord Pigekor, som support.

- Vi skal ikke falde i søvn, og lade alt være som forventet. Nogle gange har vi alle godt at blive udsat for det uventede. Sådan lyder det fra kulturhusleder Lars Ilum, som selv oplevede pigekoret i Musikkens Hus i Aalborg i 2015.

- Koret har en enestående rytmisk formåen og en imponerende udstråling, fortæller han.

En mening som han i øvrigt deler med blandt andre den svenske korleder og korsanger Peder Karlsson, grundlægger af den verdensberømte a capella gruppe, The Real Group, som pigekoret også har optrådt med.

Koret har tidligere varmet op for Fallulah, men også Burhan G, Lis Sørensen og Sanne Salomonsen foruden Kim Sjögren og Aalborg Symfoniorkester står på korets liste over kendte samarbejdspartnere.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.