Kor synger i baptistkirke

PANDRUP:Onsdag aften er der koncert med Hjallerup Sangkor i Pandrup Baptistkirke. Koret er et firstemmigt blandet kor med omkring 50 medlemmer. Korets repertoire spænder vidt fra enkle danske korsatser til større værker med akkompagnement. Medlemmerne synger både verdslig musik, kirkemusik og giver sig i kast med større musicals, så der venter tilhørerne et varieret program, hvis de møder op i baptistkirken.