Koreaner-bilhus i Aars skifter ejer

Efter 23 år som selvstændig bliver Hyundai-forhandler Torben Jensen menig sælger hos den ny ejer Lars Kjærsgaard

Torben Jensen skruer snart de sidste nummerplader på som selvstændig autoforhandler.                                   Arkivfoto

Torben Jensen skruer snart de sidste nummerplader på som selvstændig autoforhandler. Arkivfoto

AARS:På onsdag er der "skiftedag" i den lokale bilbranche. Efter 23 år som selvstændig har autoforhandler Torben Jensen i Aars valgt at sælge sin forretning 1. marts overdrages nøglerne til Torben Jensen Automobiler ApS til den nye ejer Lars Kjærsgaard. Både salg og service af Hyundai-mærket fortsætter således på adressen Industrivej 7 i Aars, men der sker en lille ændring i virksomhedens navn, nemlig til Torben Jensen Automobiler A/S. Med andre ord ændres selskabsformaner fra anpartselskab til aktieselselskab. I forbindelse med overdragelsen tilbydes hovedparten af medarbejderne ansættelse i den nye virksomhed, ligesom den tidligere ejer, Torben Jensen, fortsætter som sælger af nye og brugte biler, så kunderne fortsat kan blive betjent af lokal- og velkendt personale. Den ny ejer Lars Kjærsgaard har mere end 20 års erfaring fra autobranchen. Han er udlært som automekaniker i 1988, og efter endt værnepligt arbejdede han fem år som sprøjtetekniker inden, han begyndte at sælge biler. I 11 år har Lars Kjærsgaard således været salgskonsulent, senest ved Toyota. - Fra barnsben har jeg haft lysten til at være selvstændig, og jeg glæder mig til at komme i gang med det ny arbejde og fastholde og videreudvikle det gode forhold til kunderne, som Torben Jensen Automobiler ApS har opbygget gennem alle årerne, siger Lars Kjærsgaard.