Korlederens sidste koncert

Korleder Gunda Johansen (anden række yderst til højre) tog afsked med børne- og voksenkoret med koncerter i både Øster Hurup og Als. PRIVATFOTO

Korleder Gunda Johansen (anden række yderst til højre) tog afsked med børne- og voksenkoret med koncerter i både Øster Hurup og Als. PRIVATFOTO

ALS:Der var blomster til organist Gunda Johansen efter forårskoncerten i Als Kirke. Det var sidste gang, hun optrådte som korleder. Hun har opsagt sin stilling som organist ved Als og Øster Hurup kirker og menighedsrådet i Als takkede hende med blomsterne for det korarbejde, hun har udført ved siden af organistembedet. Det blev en vellykket koncert med både børne- og voksenkoret. Og som den sidste med Gunda Johansen med taktstokken var det meget passende et udsnit af værker, som korene tidligere har opført. Formanden for menighedsrådet i Als, Ellen Aaby, knyttede tekstmæssigt de enkelte værker sammen. Efter koncerten rejste alle sig i kirken og klappede taktfast, og menighedsrådet kvitterede med kaffe i menighedshuset. Finalekoncerten blev et par dage tidligere fremført i kirken i Øster Hurup.