Musik

Kormusik i Vor Frue Kirke

Col­le­gi­um Vocale syn­ger i Vor Frue Kir­ke.

Col­le­gi­um Vocale syn­ger i Vor Frue Kir­ke.

AALBORG:Søndag 10. juni kl. 19.30 er der mulighed for at høre smuk kormusik i Vor Frue Kirke udført af det århusianske kammerkor Collegium Vocale. Collegium Vocale består af 17 rutinerede korsangere fra Østjylland. Koret har siden 1992 haft hjemme i Århus og giver flest koncerter i Danmark. Udover koncerter herhjemme har koret også været aktivt på den internationale scene og har flere gange deltaget i korkonkurrencer i udlandet, bl.a. i Belgien og Japan. I 2002 vandt Collegium Vocale guldmedalje ved den internationale Robert Schumann korkonkurrence i Zwickau, Tyskland. Koncerten varer en time og der er gratis adgang.