Korn og Foderstof Kompagniet

Nørresundby 27. september 2002 08:00

Konsortiet bag købet af Korn og Foderstof Kompagniets agro-aktiviteter er: Danmarks største foderstoffirma, DLG amba, det nordjyske Hedegaard A/S, Nørresundby, samt Brødr. Ewers A/S, Østsjællands Andel Amba, Aarhusegnens Andel amba, Kolding Omegns Foderstof- og Gødningsforening amba, Skjern Å Andel amba og Ringkøbingegnens Andels Grovvareforening amba. De otte konkurrerende selskaber har dannet et midlertidigt konsortium, der skal fungere, mens selskaberne gennemfører "strukturtilpasninger" i branchen. I Nordjylland omfatter KFK: svine- og fjerkræfoderfabrik i Aalborg med 45 ansatte; regionsafdelng i Vrå med fabrik, detailsalg og byggemarked, byggemarked i Dybdvad og salgssteder i Hjørring og Brønderslev; foderfabrik i Bedsted, Thy; Mølbergs Rugerier, Vrå, Nordeuropas største med produktion 60 mio. daggamle kyllinger og egen produktion af forældre-høns. KFK er grundlagt i 1886 af storkøbmænd i Århus. Tilbageværende aktiviteter i koncernen: fiskefoder, bioenergi og landbrugsvirksomhed i Sverige. Nyt navn: Treka A/S.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...