Korrekt citeret

Hjørring 1. juni 2007 06:00

POLITIK: I onsdagens NORDJYSKE beklager formanden for sundheds-, ældre- og handicapudvalget (SÆH) i Hjørring, Karl Bornhøft, sig over en artikel skrevet af Maria Anthony omhandlende udvalgets første drøftelser af forvaltningens forslag til rammebesparelser. Artiklen stod i NORDJYSKE forrige onsdag. I artiklen citeres bl.a. jeg. I den forbindelse skal jeg fastslå, at jeg er fuldstændig korrekt citeret, og at jeg i øvrigt finder, at artiklen giver et retvisende billede af mødet i SÆH-udvalget. Samtidig ønsker jeg at lægge afstand til Karl Bornhøfts mere og mere aparte ageren i forhold til NORDJYSKES lokalredaktion. Gennem mine år i erhvervspolitik er jeg blevet behandlet fair og citeret korrekt af pressen. Der har naturligvis været gange, hvor jeg efterfølgende selv har fortrudt en mening eller udtalelse.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...