Musik

Korstævne på KulturStationen

Søren Steen Nielsen skal lede korsstævnet 7. oktober på KulturStastionen i Skørping

Søren Steen Nielsen skal lede korsstævnet 7. oktober på KulturStastionen i Skørping

{ SKØRPING: Lørdag 7. oktober afholdes Danske Folkekorstævne på KulturStationen i Skørping. Det nye korværk, der er bestilt hos komponisten Erling Kullberg hedder NAVIGARE NECESSE , en digtsamling med undertitlen ”tolv digte om Danmark” skrevet af Kaj Munk i 1940. Titlen på værket er et citat tillagt Pompejus, og hedder i sin helhed navigare necesse est vivere non est necesse: Det er nødvendigt at sejle, ikke at leve. Udtrykket bruges i relationer hvor fællesskabets interesser går forud for en enkeltes. Digtene har månedsnavne, så der er 12 korsatser ialt.De er selvfølgelig meget forskellige fra vinterkulde til julisommerjubel over glade jagter i okt til juleglæde. Maj er præget af besættelsen. De skal opføres samlet i Bededagsferien 2007 i Tønder af 5-600 korsangere. Komponist Erling Kullberg, der blandt andet leder Filharmonisk Kor i Aalborg er den første, der sætter musik til digtene. Der har aldrig før været sat musik til. - Til forprøverne som her i efteråret og til foråret holdes fem steder i landet indstuderes værket, og på landsstævnet - 3 dage- tager Kullberg over. Min rolle er ud over at være instruktør den 7. oktober for forhåbentlig 100 sangere, at jeg som formand for musikudvalget i Danske Folkekor har været med til at tilrettelægge musikken til Landsstævne 2007 og have kontakten til komponisten, samt til de andre stævneinstruktører, siger Søren Steen Nielsen.