Kort og Godt om pension

Alle danskere har ret til folkepension, men folkepensionen er ikke ens for os alle. Den er afhængig af vores øvrige indtægter, og hvor længe vi har boet i Danmark.

Folkepensionens grundbeløb er 4648 kroner om måneden. Det gives til alle, uanset hvor store beløb man modtager ved siden af i en privattegnet pensionsordning. Men hvis man arbejder, efter at man er blevet berettiget til folkepension, kan der også modregnes i grundbeløbet. Modregningen begynder, når man har en arbejdsindtægt på 237.000 kroner Udover grundbeløbet kan man som folkepensionist også få et pensionstillæg på op til 4679 kroner om måneden for enlige og 2184 kroner om måneden, hvis man er gift. En enlig folkepensionist, der udover folkepensionen kun har ATP-pension, kan således forvente at få 9.327 kroner før skat om måneden udover ATP-pensionen. Der modregnes i pensionstillægget, hvis man har private pensionsordninger udover ATP-pensionen. Man kan dog kun få den fulde folkepension, hvis man har boet mindst 40 år i Danmark mellem det 15. og 65. år. Hvis man har boet kortere tid i Danmark, giver hvert år man har boet her i landet ret til 1/40 af den fulde folkepension. Hvis man eksempelvis kun har boet 20 år i Danmark, har man ret til 20/40 svarende til halvdelen af den fulde folkepension. Fødselsdagen har også en betydning for folkepensionen. Hvis man er født efter 1. juli 1939, kan man få folkepension, når man fylder 65 år. Men hvis man er født før 1. juli 1939, må man vente med at få folkepension til man fylder 67 år. Udover folkepensionen er efterlønnen også basisydelse for hovedparten af danskerne, når man vil holde op på arbejdsmarkedet. Et attraktivt tilbud, som der ikke er nogen private pensionsordninger, der kan matche af den simple grund, at efterlønnen hovedsagligt finansieres over skatten. Man får derfor langt flere penge ud af at gå på efterløn, end man har indbetalt i efterlønsbidrag. For at være berettiget til efterløn skal man være medlem af en A-kasse i 25 år og betale det særlige efterlønskontingent, der er i år er på 4361 kroner hvert år. Over 25 år bliver det til 108.900 kroner, men pengene kan trækkes fra i skat. At der er tale om en gunstig ordning ses af, at hvis man i dag går på efterløn som 60-årig, vil man i de næste fem år modtage 147.420 kroner i årlig efterløn. Ved at indbetale 108.900 kroner i alt fordelt over 25 år, kan man altså modtage 737.000 kroner før skat over fem år. Det er dog langtfra alle, der kan se frem til en så gunstig efterløn. Hvis man har en pensionsordning ved siden af, kan der ske en ganske stor modregning. Jo større den private pension er, desto større er modregningen. Hvis man går på efterløb som 60-årig, modregnes alle former for pensionsopsparinger, uanset om de bliver udbetalt eller ej. Derfor kan det bedst svare sig at vente med at gå på efterløn til man fylder 62 år. Dels kan man så få en større efterløn på 161.980 kroner årligt, og dels er det for de 62-årige kun pensionsordninger, der er tegnet i forbindelse med sit arbejde, som bliver modregnet. Hvis man har en privat pensionsordning, kan den altså udbetales uden modregning, så tilværelsen som efterlønner bliver forsødet. Modregningen i efterlønnen sker efter et kompliceret regelsæt. Man kan selv regne modregningen ud på hjemmesiden www.netborger.dk eller man kan kontakte sit pensionsselskab. Arbejdsmarkedspensionerne på LO-området udgør i dag mellem 8,1 og 9,0 pct. af lønnen, afhængig af hvilken overenskomst man arbejder under. Arbejdsmarkedspensionerne på LO-området blev indført ved overenskomsten i 1993, og er siden blevet forbedret flere gange. Det ventes, at der vil blive stillet krav om yderligere forbedringer i de kommende år. De fleste funktionærers og akademikeres pensionsordning i forbindelse med arbejdet er i dag typisk på 15 pct. af lønnen, men i nogle virksomheder/brancher er man nu nået op på 17-18 pct. Mange af virksomhedsordningerne bliver i lighed med mange arbejdsmarkedspensioner administreret af PFA, da PFA er ejet af de danske lønmodtager-og arbejdsgiverorganisationer. Der er således ingen aktionærer, der skal have et overskud. En pensionsopsparing i et forsikringsselskab eller et pengeinstitut kan have tre forskellige former - som kontantpension, ratepension eller livrente. Ved en kontantpension kan der indbetales op til 38.900 kroner årligt. Pengene kan trækkes fra i bund-og mellemskatten, så skatteværdien af fradraget er omkring 44 pct. Ved udbetaling betales der en afgift på 40 pct. Ved en ratepension og en livrente kan der indbetales lige så mange penge, man har lyst til. Hvis man indsætter et stort engangsbeløb, skal fradraget fordeles over en årrække. Indbetalingen fra trækkes i både bund-mellem-og topskat, så værdien af skattefradraget er op til 59 pct. Udbetalingerne beskattes som personlig indkomst. Ved en ratepension skal pengene udbetales i lige store rater over 10-25 år. Ved en livrente indgår man reelt et væddemål med forsikringsselskabet om, hvor længe man lever, idet man får en livsvarig ydelse. Hvis man lever kortere end forventet, får man altså ikke sine penge igen, men hvis man lever længere end forventet, kan man få "gratis" pension i flere år. I modsætning til en ratepension efterlades der ved en livrente normalt ikke noget til arvingerne, når man dør.