kort om Aalborg DH - FC Midtjylland

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Siri Seglem - grædende i midten - måtte forlade kampen i første halvleg, da hun fik et knæ i underlivet. Hun blev efterfølgende kørt på sygehuset. Foto: Lars Pauli

Karen BRØDSGAARD - stregspiller og landsholdsveteran - har trænet med hos Aalborg DH i de seneste tre uger, og kort inden lørdagens kamp kunne Aalborg DH så offentliggøre, at man har lavet en aftale for resten af denne sæson. Karen Brødsgaard glæder sig til at komme tilbage på håndboldbanen, og i klubben er man glad for at få lidt mere rutine ind til de mange unge spillere. Mette Sjøberg - tidligere landsholdsspiller hos gæsterne - er efterhånden droslet ned til blot at være straffekastskytte hos FC Midtjylland Håndbold. Playmakeren fik ikke meget spilletid og formåede endda også at brænde det ene af sine tre straffekast, inden Katja Nyberg to over, når gæsterne fik chancen fra pletten. Matilda BOSON - svensk venstrefløj hos Aalborg - har døjet med en skade i låret de seneste uger, men mod FC Midtjylland var hun for alvor oppe i omdrejninger. Svenskeren var stort set fejlfri på sine afslutninger og endte også med at være holdets topscorer med syv mål. Trine Troelsen - landsholdsspiller hos det gæstende mandskab - skiftede til FC Midtjylland i VM-pausen efter økonomiske problemer i SK Århus. I første halvleg virkede det ikke til, at hun helt havde fundet sammen med sine nye holdkammerater endnu, men efter pausen vågnede bagspilleren for alvor op og lavede fire af sine fem mål i anden halvleg. KATJA NYBERG - norsk stjerne hos FC Midtjylland - forlader klubben efter denne sæson sammen med landsmanden Gro Hammerseng. To absolutte profiler forlader dermed dansk håndbold, og som Nyberg var spillende i lørdagens kamp, kan hun blive svært at erstatte for træner Kenneth Jensen.

Forsiden


Breaking
Slut med dans på diskoteker og almindelig skolegang: Her er de nye restriktioner
Luk