Kort om kampen

foto: Kim dahl hansen

foto: Kim dahl hansen

{ Stine Hessner, stregspiller i Silkeborg/Voel, har en fortid i Sindal IF, hvor hun igennem flere sæsoner havde pladsen på klubbens 1. divisionshold på stregen. Mod Fox fik hun scoret en enkelt gang og desuden tilkæmpet sig et straffekast. { Stine Frank, tidligere FfI’er med kampe i HåndboldLigaen for GOG og Slagelse, er nu havnet i Silkeborg/Voel. Her spillede hun en udmærket venstre back, og trods sin lidenhed formåede hun fra distancen at score to gange samt en enkelt gang på straffekast. { Therese Emnerud, 29-årig svensk streg i Fox, fik kun meget kort spilletid mod slutningen af første halvleg. I et forsøg på at dæmme op i forsvaret kom hun på banen, men det blev hurtigt til en udvisning, og dermed var hendes spilletid brugt op. { Judith Csenki, ungarsk playmaker i Fox, har stadig svært ved at svinge dirigentstokken. Heller ikke mod Silkeborg/Voel formåede hun at lave de rigtige frispilninger, og selv om hun teknisk har vist lækkerier i tidligere kampe, var der flere boldtab end godt spil fra hendes side i søndagens opgør. { Hanne Frandsen, rutineret målvogter hos Frederikshavn Fox, har ikke fået alverden spilletid hidtil i sæsonen, da klubbens andet valg på posten, Ditte Marie Andersen, har vist stor sikkerhed i buret. Mod Silkeborg/Voel kom førstnævnte på banen efter 17 minutters spil ved stillingen 9-9, og især i anden halvleg gjorde Hanne Frandsen det så godt, at hun blev valgt til kampens spiller hos hjemmeholdet og fik en buket blomster for indsatsen.