KORT OM KAMPEN

} Jacob Krüger - midtstopper hos HI - meldte afbud til kampen på grund af sygdom. I stedet kom Michael Nielsen, der havde spillet på andetholdet lørdag, med i truppen på dispensation fra DBU. } Morten Fjordbak - garvet allround-spiller hos HI og anfører - bankede et pænt langskud afsted i det 21. minut efter forarbejde af dødboldseksperten Kaspar Rynkeby. } Kenneth Pedersen - hjemmeholdets bedste i kampen - drønede et hårdt skud afsted ved stillingen 0-2 i det 61. minut, da Morten Larsen havde spillet bolden skråt bagud, men bolden sad lige på Varde-keeperen, der dog måtte give et hjørnespark. Kenneth Pedersen overtog anførerbindet, da Morten Fjordbak blev skiftet ud. } Kaspar Rynkeby - midtbanespiller hos HI - slap skidt fra en gylden mulighed til 2-2 to minutter før tid direkte på frispark. Han sendte bolden blødt lige ind i muren i Varde-forsvaret.