KORT OM KAMPEN

Dereck Rankin - ABK's klejne men fodrappe og teknisk dygtige nyindkøb fra USA - lagde op til kampens flotteste scoring, da han ved stillingen 50-63 i tredje quarter spillede bolden til landsmanden Ty Brunson, der svævede ved kurven. Sidstnævnte dunkede i samme bevægelse bolden i kurven til 52-63. Det var i øvrigt Brunsons andet scoring efter den recept i opgøret. Ty Brunson - tårnhøj ABK-spiller fra USA - indkasserede sin fjerde og femte fejl på lidt over et halvt minut sidst i tredje quarter. Han var hårdt savnet, da nedturen for alvor tog form for ABK. Christian Rom - ABK-topscorer i går - scorede syv point alene i første quarter. Lasse Kristiansen - ABK-profil - indledte lidt af et one-man-show ved stillingen 35-40 sidst i anden quarter. Han scorede sit holds sidste fire point i kølvandet på en tre-point-scoring signeret Mathias Bach sidst i denne quarter. Team Sjælland havde råd til at spare lidt på stjernebesætningen til sidst i kampen. Spillere som Monta McGhee og Emmett Thomas fik pusterum på bænken.