Fodbold

kort om kampen

Thomas Enevoldsen - månedens spiller i SAS-Ligaen i marts - har ikke spillet prangende i de seneste to opgør mod henholdsvis FC Nordsjælland og FC Midtjylland. Det betød, at han til kampen i Esbjerg var sat på bænken til fordel for Siyabonga Nomvethe, der dermed fik sin første start i foråret. Nomvethe imponerede dog langtfra på kanten. Jeppe Curth - AaB-topscorer i SAS-Ligaen - fik kampens første store mulighed i det sjette minut. En høj bold over forsvaret blev fremragende taget ned af Andreas Johansson, der derefter elegant vippede den videre til, angriberen, der var helt alene med Lars Winde i Esbjerg målet men sparkede lige på ham. Han revancherede sig kort før pausen med målet til 1-1. Danny Califf - amerikansk anfører i AaB's midterforsvarer - har været den mest omtalt AaB'er i ugens løb, efter han offentliggjorde sit skifte til FC Midtjylland. Amerikaneren beviste dog, at han fortsat er indstillet på at hente guld til AaB, for han leverede en solid præstation i midterforsvaret. Anders Hermansen - kampens dommer - var ikke populær hos nogle af de tilskuerskarer. Dommeren var en pine at se på i anden halvleg, hvor han undlod at dømme adskillige frispark til begge mandskaber og konstant lavede tegnet om, at der var bold imellem. Lasse Nilsson - svensk lejesvend i AaB (billedet) - satte ikke mange fødder rigtigt i kampen i Esbjerg. Angriberen kom godt fra start i sin tid i AaB med to mål i de to første kampe, men siden er det blevet åbenlyst, at han mangler fysik til at blande sig i duellerne med de store midterforsvarere i SAS-Ligaen.