kort om kampen

Ishockey 10. marts 2007 05:00

{ Herning - af mange anset som favoritter til det danske ishockey mesterskab - fik sig en slem overraskelse i den første semifinale. Esbjerg viste nemlig tænder og var i tre omgange foran med et enkelt mål. Og sidste gang lykkedes det at holde stillingen kampen ud, så Esbjerg, der blev sekser i grundspillet, fører over Herning, der blev etter i grundspillet. { Brad Rooney - kaptajn for SønderjyskE - vendte tilbage til sit mandskab i fredagens semifinalekamp mod AaB. En hård omgang influenza holdt ham udenfor isen i de to sidste kvartfinaleopgør mod Rødovre, som sønderjyderne som bekendt alligevel formåede at vinde. I aftes mod AaB optrådte Rooney som vanligt i en position som center i 2. kæden. { Tilskuere - dem kan der være 5000 af i Gigantium Isarena. I aftes var der på forhånd solgt omkring 4700 billetter, og derfor havde AaB Ishockey de sidste 300 ståpladser til salg ved indgangen. Opbakningen til gæsterne fra SønderjyskE var i øvrigt ganske flot, da fire busser med sønderjyske fans havde taget turen til Aalborg. { Dejan Matejic - 27-årig fødselar og svensk AaB-angriber - tog hjemmeholdets første udvisning for hooking efter 8.11 minutter, men sønderjyderne forstod slet ikke at udnytte den situation i overtal: I det hele taget virkede gæsterne ikke nær så skarpe i powerplay som AaB’erne. { Jens Nielsen - rutineret AaB-angriber - var særdeles oplagt fra kampstart, og efter knap tre minutters spil var han meget tæt på en scoring til 2-0 men blev tacklet akkurat i skudøjeblikket lige foran mål. Kort efter stod han for en perfekt pasning til Rasmus Olsen, da hjemmeholdet efter en hurtig kontra var to mod en, og det udnyttede Olsen let til 2-0. { Bo Nordby - kaptajn for AaB - fik en kæmpechance efter syv minutters spil, da Jens Nielsen i to mod en foran det sønderjyske mål spillede ham totalt blank. Desværre for Nordby og hjemmeholdet blev det til en kikset afslutning, der gik forbi mål. Midtvejs i første periode var samme kaptajn igen forgæves på færde. { Tobias Holm - svensk angriber i AaB’s 1. kæde - var særdeles tæt på at øge føringen til 3-0 i spil fem mod tre, og kort efter var det Ronny Larsens tur til at være meget nærgående, uden at det dog resulterede i en udbygning af AaB-før ingen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...