Kort proces over for de brådne kar

Aalborg 19. marts 2003 07:00

Der er al mulig grund til at anerkende den kontante måde, som AaB-bestyrelserne griber den nye sag om doping hos AaB 89'erne an på. Uden vaklen er al træning og alle kampe på klubbens anlæg suspenderet, indtil man har garanti for, at der ikke er dopede spillere på holdene. For anden gang på kun lidt mere end et år er den lille afdeling hjemsted for sportsfolk, som ikke kan styre sig, og som derved udsætter en agtet sportsklub for miskredit, som kan smitte af langt ud over de penge, der er på spil i de professionelle afdelinger. Ved at slå hårdt ned viser bestyrelserne, at de har respekt for de 1200 medlemmer af AaB af 1885, som reelt bærer klubben.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...