Lokalpolitik

Kort sagt Henning G. på banen

Mandag 19. maj kommer transportminister Carina Christensen til Aalborg for at diskutere Limfjordsforbindelser.

Borgmesteren i skarpt tråd over broen tirsdag formiddag.Foto Grete Dahl

Borgmesteren i skarpt tråd over broen tirsdag formiddag.Foto Grete Dahl

LIMFJORDSFORBINDELSE:Mandag 19. maj kommer transportminister Carina Christensen til Aalborg for at diskutere Limfjordsforbindelser. Hun mødes af 11 nordjyske borgmestre og regionsrådesformanden. Der er tilsyneladende opstået lidt uklarhed omkring borgmester Henning G. Jensens holdninger i denne sag. Indtil videre er den officielle udmelding, at borgmesteren ubetinget støtter en østlig løsning, men det kunne være dejligt at få bekræftet efter skriverierne i Stiftstidende, hvor det har fremgået, at der er borgmesterenighed i kommunerne etc. Henning G. har ikke dementeret dette, og det er lidt foruroligende. En klar udmelding, der utvetydigt fastslår, at Henning G. på mødet vil fremlægge synspunkter mod en vestløsning, vil være særdeles velkommen. Vi har desværre tidligere oplevet, at socialdemokratiske byrådsmedlemmer har slået kolbøtter (Lars Bang Jensen og Hans Henrik Henriksen) uden rigtig at begrunde, hvorfor man er hoppet over. Argumenter for Egholmforbindelsen skal jo nok så rigeligt blive fremlagt på mødet, som de også blev det på det sidste møde i april med transportministeren. Forhåbentlig kan vi stadig tælle borgmesterne med blandt de mange mange tusinde aalborgensere, der er imod en vestlig linjeføring.