Mou

KORT SAGT Stor risiko

Fredag den 25. juli skrev Nordjyske Stiftstidende om nordjyske piger på 16-17 år, som må undlade at blive vaccineret mod livmoderhalskræft.

Tidligere patienter ryster på hovedet, da de selv kender til den store risiko, som denne sygdom er forbundet med. Det kan da ikke passe, at et flertal af vores unge piger skal leve med den tanke ikke at kunne blive vaccineret p.g.a. deres egen eller forældres økonomi? Det betyder også, at et flertal af vores unge må og skal leve med at de er en mere udsat gruppe, og dermed nemmere kan blive ramt af den meget udbredte kræftsygdom. Er det danskernes mening, at disse piger sundhedsmæssigt bare skal lade stå til, alt imens flertallet af de bedre stillede forældre betaler sig til deres pigers beskyttelse? Danmarker rigt som aldrig før - ja, men for hvem? Denne tryghed er åbenbart forebeholdt de bedre stillede, men ikke for de mindre bemidlede med f.eks. tre piger født før 1993? Det er ufatteligt, at den forskel har kunnet fortsætte i så mange år. Mogens Thykjær Skelhuse 2, Mou, 9280 Storvorde