Aalborg

Korte vrinsk

{ Golden Radio - nordjysk toptraver - får Aalborg-træner Pauli Andersen i sulkyen i storløbet på søndag i Charlottenlund, NJ Koster Memorial. Pauli Andersen varmede i aftes op med en sejr bag Kiss Krøgholt. { Flemming Jensen - travtræner med base på Åby-banen ved Göteborg - sejrede med Sent From Heaven og øgede føringen om årets championat på Aalborg-banen til 23-18 i forhold til Birger Jørgensen, der var fraværende i aftes. { Seppo Kukkonen - Skive-træner - scorede hattrick med den evnerige svenske hest Marsk Stig, der tog front fra start og viste sig overlegen i V5-finalen. { Ulla Frydensberg - nordjysk galoptræner - har sikret sig hele fem heste på auktionen i engelske Doncaster. Kollegerne Tina Mortensen og Karen Grethe Jensen styrkede deres stalde med hver to indkøb. { Mark Larsen - toprytter - indfriede favoritværdigheden i aftenens første galopløb og overlevede følgelig en protest fra Ann-Charlotte Nielsen. Også det andet galopløb blev vundet af favoritten, denne gang med Nanna Skovsgaard i sadlen