Aalborg

Korte vrinsk

{ Fini Hjulskov - farverig nordjysk amatør - styrede Jesper Wheelwood fejlfrit rundt i aftenens bedste løb, og så formåede den brølstærke røde vallak at vinde trods en længerevarende position i ”dødens”spor, udvendigt for førerhesten Lusitano Lavec. { Jørn Nørlem - amatør fra Arden - har sendt stortalentet Mac Wee i træning hos Steen Juul i Charlottenlund. { Knud Mønster - skibonit - er godt på vej mod årets trænerchampionat i Aalborg. I aftes sejrede han to gange efter sublim kørsel, først med outsideren Linedancer BS, der fra bagspor hurtigt blev dirigeret i front, og derefter endnu mere overraskende med High Speed Høgholt, ligeledes fra bagspor. Knud Mønster har nu 19 sejre, mens Birger Jørgensen som nærmeste forfølger er noteret for 15. { Bo Westergaard - Aalborg-træner - indledte aftenen med klar sejr bag sin svenske nyerhvervelse Toi Bisa. { Lasse Pedersen - dygtig opdrætter fra Saltum - kunne i 12. forsøg glæde sig over årets første sejr til sin hoppe Luna Østervang. Skive-træner Christian Lindhardt sad i sulkyen. { Kent Friborg - Aalborg-træner - tog hurtigt spids med Loke Holmager, der tappert forsvarede positionen til karrierens første sejr.