Aalborg

Korte Vrinsk

Bo Westergaard - træner med base på Vang Hovedgård - har vind i sejlene for tiden og erobrede forleden to sejre på Axevalla i Sverige. I aftes kørte han sejrsløs på hjemmebanen i Aalborg, men han blev hyldet for sejren i hoppernes jyske 4-årings Grand Prix med Magna Vang Den tjente 170.000 kr. og kørte sig frem i det absolutte favoritfelt til hoppederbyet om godt en måned. Jens Jørgen Nielsen - manden bag Stutteri Rush ved Hjørring - råder over landets bedste hoppe, Jamie Rush, der med Knud Mønster i sulkyen legede kispus med konkurrenterne i søndagens DM-løb i Odense. Titlen udløste 75.000 kr. Jeppe Juel - nordisk mester - afsluttede V5-spillet med en mindre overraskelse ved at føre fra start til mål med den ustabile hoppe Minett Dalimo.