Lokalpolitik

Kortene er givet

Så snart stemmerne er talt op 15. november, går lokalpolitikerne i gang med at fordele de gode poster imellem sig - også selv om de denne gang formelt set ikke kan

Det siges, at det dummeste, en nyvalgt lokalpolitiker kan gøre på valgnatten, er at gå i seng. For når stemmerne er talt op og mandaterne fordelt, skal der handles. Om poster - og dermed om penge. Tit indgåes der i timerne og dagene efter valget aftaler på tværs af traditionelle politiske skel, når der skal findes flertal for en konstitueringsaftale. Borgmesterposten er selvsagt den allerfineste post at få fingre i, men også hverv som udvalgsformand og som kommunal repræsentant i allehånde fælleskommunale affaldsselskaber og diverse råd og nævn vejes op mod hinanden. Det, aktørerne overvejer, er: Hvor megen indflydelse giver posten?Og hvor stort er honoraret? På papiret ser det ud til, at efter dette års meget anderledes valg bliver også konstitueringsforhandlingerne på valgnatten meget anderledes. Sådan bliver det bare ikke i virkelighedens verden! At det kunne se ud til, at valgnatten ikke vil forløbe som vanligt, skyldes, at lovgiverne alene lægger op til, at der i kølvandet på vælgernes afgørelse skal udpeges en formand (som samtidig er garanteret at blive borgmester fra 2007) og en eller to næstformænd for sammenlægningsudvalget. Alle øvrige poster skal først fordeles senere, fordi sammenlægningsudvalget først - i løbet af 2006 og med gyldighed fra 1. januar 2007 - skal vedtage udvalgsstrukturen for de nye kommuner og dermed, hvilke poster der er at handle om. - Men sådan spiller klaveret bare ikke i politik. Det ved alle, der har været med i nogle år. Vi skal have respekt for loven, men det vil omvendt være ansvarsløst ikke at tage højde for den politiske virkelighed, siger Mogens Gade (V), borgmester i Brovst og sit partis borgmesterkandidat i den ny Jammerbugt kommune. Knud Størup (UP), der er borgmester i Hirtshals og satser på at blive det i den ny Hjørring kommune, er enig: - Ingen vil pege på en formand uden at være sikre på, at de selv får indflydelse, når arbejdet skal i gang, siger han. Derfor vil de nyvalgte sammenlægningsudvalg natten mellem 15. og 16. november de fleste steder i Nordjylland få udleveret et udkast til udvalgsstruktur i de kommende storkommuner, udarbejdet af politikerne i de enkelte kommuners nuværende byråd. IVesthimmerland er man eksempelvis enige om at foreslå, at den ny kommune skal have otte faste udvalg, mens der i Jammerbugten lægges op til seks udvalg. Flest gengangere Martin Glerup (S), viceborgmester i Aars og borgmesterkandidat i Vesthimmerland, er ret sikker på, at udspillet fra de afgående byråd bliver fulgt - og at posterne fordeles ud fra dette forslag til struktur: - De fleste i det ny byråd er sikkert gengangere. Og da alle i de gamle byråd er enige, ender det helt givet sådan, siger han. Mogens Gade erkender, at politikere og partier, der i dag ikke sidder med ved bordet, dermed er sat uden for indflydelse på det forberedende arbejde. - Jeg tror imidlertid, at også de vil sætte pris på, at tingene er godt forberedt. På sådan en nat kan der ske lidt af hvert, når alle interesser skal tilgodeses, og så er det godt, at man ikke fægter helt i blinde, siger Mogens Gade. Hvad kunne der ske, hvis udvalgsstrukturen ikke var forberedt? - Helt teoretisk kunne der ske det, at nogen - for at sikre poster nok - i kampens hede foreslog, at der blev oprettet et helt nyt udvalg, for eksempel et .... havneudvalg. Det ville måske ikke gøre den store skade i Jammerbugten. Men tænk hvis det skete i Rebild kommune, hvis største vådområde er Store Økssø! Juridisk set har en konstitueringsaftale af denne art ingen gyldighed. Først når sammenlægningsudvalget i løbet af 2006 har truffet formel beslutning om udvalgsstrukturen, kan der formelt set vælges medlemmer til udvalgene. - Men uanset juraen binder en aftale politikerne moralsk. Og efter 15. november kl. 20 gælder almindelige moralbegreber igen i lokalpolitik, siger Hirtshals' førstemand, Knud Størup, med et smil. Sådan er politik I Aalborg, landsdelens største kommune, hvor jobbet som udvalgsformand/rådmand ligesom borgmesterhvervet er et fuldtidsjob, har der i månedsvis været en debat om udvalgs- og forvaltnings-strukturen. Venstre er stærkt optaget af, at det ny Aalborg som noget nyt får en erhvervsforvaltning og en børn- og unge-forvaltning med hver sin rådmand som politisk chef. En gruppe embedsmænd arbejder i øjeblikket på en rapport om fordele og ulemper ved at ændre den måde, Aalborg i dag har opdelt den kommunale forvaltning og dermed byrådets udvalgsstruktur på. Rapporten fra embedsmændene ventes færdig til december. Ikke desto mindre forventer Aalborgs nuværende borgmester, Henning G. Jensen (S), at valgnatten også i det ny Aalborg forløber som normalt. - Man kunne jo måske forestille sig, at et flertal i det ny sammenlægningsudvalg mener, at strukturen ikke skal ændres. Er dét tilfældet, kan man jo bare gå i gang med forhandlingerne, siger han. Professor Poul Erik Mouritzen, Syddansk Universitet, der var medlem af strukturkommissionen, er ikke det mindste overrasket over, at de siddende byråd er i fuld gang med at drøfte og planlægge fremtidens udvalgsstruktur - selv om opgaven egentlig er de nye sammenlægningsudvalgs. - Sådan er politik. Og som kortene er givet, kan det næppe gøres ret meget anderledes, konstaterer han. Poul Erik Mouritzen pointerer dog, at en konstitueringsaftale fra valgnatten ikke er juridisk bindende. Konstitueringen er først en realitet, når sammenlægningsudvalget i løbet af 2006 formelt har vedtaget den ny udvalgsstruktur og senere har vedtaget, hvem der skal sidde i hvilke udvalg. - Og uanset nok så mange skriftlige aftaler fra valgnatten kan vi sagtens komme til at opleve eksempler på, at det går rivende galt, eksempelvis fordi lokalpolitikere løber fra aftalen, siger han. Den eneste, der kan sidde forholdsvis roligt i stolen, er den, der inden udgangen af i år vælges til formand for sammenlægningsudvalget. Det fremgår nemlig af loven, at han eller hun fra 1. januar 2007 og tre år frem bliver borgmester - uanset om den øvrige del af konstitueringsaftalen senere holder vand eller ej.