Brønderslev

Kortere erhvervspraktik

BRØNDERSLEV:Som følge af, at det er svært at få forretninger og erhvervsvirksomheder til at tage erhvervspraktikanter i to uger, har Brønderslev Kommunes børne- og kulturudvalg besluttet at ændre det til én uge. Det er 9. klasse, der er tale om. Formand for børne- og kulturudvalget, Lene Hansen (S), understreger, at der med udgangspunkt i uddannelsessamtaler og uddannelsesbog er mulighed for at visitere til en ekstra uge. I forbindelse med folkeskoleforliget er der i øvrigt planer om at indføre brobygning i 9. klasse, og så kan eleverne vælge mellem praktik og brobygning, som er ophold på en uddannelsesinstitution.