Kortfilmen Livø havde snigpremiere i Løgstør

Instruktør Niels Holstein Kaa og producer Rikke Tambo Andersen Foto: Anita Larche
Løgstør 1. september 2016 09:21

LØGSTØR: Fredag den 26/8 havde kortfilmen LIVØ snigpremiere i Løgstør Bio. I denne forbindelse var Løgstør Skole inviteret.

Den 20 minutter lange kortfilm er lavet med støtte fra Kulturkanten og Filmværkstedet, ligesom mange lokale har støttet filmen, og handler om to brødres liv på øen.

Filmen er baseret på instruktør Niels Holstein Kaas eget liv. Den flotte film viser Livøs smukke natur og de to drenge Benjamin og Bastian Behnke Frandsen, som er castet på Løgstør Skole, spiller rollerne fantastisk godt.

Filmen vil blive vist ved en særforestilling i september, nærmere information om dette vil blive bragt i biografens program, i Vesthimmerlands folkeblad.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...