Lokalpolitik

Kortsynet udvikling i Skagen

Formanden for Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur, Jens Daugaard, har skrevet dagens synspunkt.

Formanden for Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur, Jens Daugaard, har skrevet dagens synspunkt.

Sommeren er så småt på vej ud af døren, og rundt om i haverne fremvises det ene pragtopbud af indbyggernes flid og foretagsomhed efter det andet. Kasseapparaterne langs byens hovedstrøg arbejder febrilsk på at fremkomme med et svar på, om det hele blev som håbet, og lad os dele deres håb. Enkelte steder kender vi desværre allerede svaret. En cykeltur gennem byen efterlader een med det indtryk, at den almindeligste ”prydplante” er et TIL SALG skilt. Skulle en eller anden godmodig skagbo blive efterladt i en lettere form for melankoli, så anbefaler jeg, at udvide cykelturen til at omfatte det tidligere kaserneområde og Nordstrands-området, tag turen over ”Krøyers” i Højen for så at slå et smut forbi Kongevillaen og se, hvordan byens profil mod skoven er smadret af hensynsløst spekulationsbyggeri på Søren Skomagersvej og Krøyersvej. Vejen tilbage til byen vil så naturligt føre dig forbi ”Lille Strand”, ”Den Gamle Smedie”og Skansen. Se sådan en tur vil give dig noget at tænke over, er det driftighed der vil noget, er det den fremtid som ”fremsynede” politikere og glade investorer har drysset ned over os med velvillig bistand fra en forvaltning, hvis holdning mest af alt ligner en lammehale. Kortsynet udvikling Det er Foreningen for Bygnings- og Landskabskulturs opfattelse, at den udvikling, der har præget Skagen i de senere år, er ualmindelig kortsynet, ja grænsende til det despotiske. Det er en udvikling, foreningen vil gøre sit yderste for at bekæmpe. Hvis vi skal være i stand til at se hinanden i øjnene fremover, så er det nu, vi skal stå sammen og værne om den unikke kulturarv, vi er så heldige at bo midt i. Tendensen til at plastre byen til med dårlige efterligninger, kan kun blive ”kopier” af originalerne. Hvem vil så lade sig nøje med kopien, når der er et endog meget stort udvalg af originalerne til salg. Nu har en historie jo altid flere sider, og det var den lyse jeg begyndte med. Borgermøde Da foreningen ved flere lejligheder har udtalt sine forhåbninger til den nye kommune og dermed en mere åben behandling af vores by, er det nu tid til at gøre status. Hvad har det betydet for byen? Hvad betød det, at 350 brave borgere mødte op en kold novemberdag på Color for at hjælpe de folkevalgte til en beslutning, der klart gav udtryk for, at bebyggelser som Lille Strand ikke er den vej, udvikling skal hælde til. En ting stod helt klart efter mødet. Der vil IKKE gennemføres et nyt projekt, uden at det blev forelagt borgerne, og det vil normalt være i form af et lokalplanforslag. Det blev klart udtalt på mødet af formanden for plan- og miljøudvalget, John Christensen. Efter mødet Realiteterne er følgende: Efter i foråret at have ”tilrettet” et nyt fremsendt forslag bliver der afholdt et møde med en embedsmand fra forvaltningen, formanden for plan- og miljøudvalget og bygherren. Der bliver på dette møde givet tilsagn om en forhåndstilladelse til det nu kendte projekt. Denne tilladelse (der har været holdt udenfor de øvrige medlemmer af plan- og miljøudvalgets kendskab) bliver i september forelagt som en efterretningssag på udvalgsmødet. Dette udløser en afstemning, der underkender formandens opførsel, denne svarer igen ved at indbringe det for det samlede byråd. Der bliver ”bestilt” et juridisk memorandum, der (passende) lægger vægt på, at det nu kan gå ud over de enkelte medlemmers private penge, hvis de stemmer imod (at der skal udarbejdes en lokalplan). Det er nu, at fårene skilles fra bukkene, - nu rager det dem en fjer, at landsdelen i andre sammenhæng markedsfører sig som den del af landet, - hvor et ord stadig er et ord. Byrådet har talt Svaret er nu kommet klart og tydeligt, byrådet har talt. Det løfte om åbenhed og almindelig anstændig omgang med demokratiet, der blev afgivet tydelig den aften, er de fuldstændig ligeglade med. Jeres mening som aktive demokratiske borgere rent ud sagt,- rager dem en fjer. Det skal dog her straks præciseres, at de lokalt valgte (Kvist, Welander, Støtt, Hjortshøj, Nilsson og SF-gruppen) stod fast, og det skal de have ros for. Imens kan vi andre så sidde og spekulere over, hvorfor vi sender unge mennesker ud i verden for med våben i hånden at forsvare demokratiet, når vore egne repræsentanter optræder på en så lumpen måde. Skal man beskrive politisk Hari-Kiri, så må formanden for plan- og miljøudvalget John Christensen være et skoleeksempel. Med hensyn til lokalplanforslagene for centerområderne i Skagen, som har været ude i høring her i sommeren, har foreningen planlagt at låne et lokale på Kappelborgskolen og udstille de mange indsigelser, der er kommet mod planerne. Det var meningen, at vi efterfølgende ville invitere udvalgsformand John Christensen til en drøftelse af indsigelserne samt de indstillinger, forvaltningen kommer med, således at det bliver klart for alle, hvordan og hvorfor beslutningerne om Skagens fremtid bliver truffet. Skib uden ror Problemet er desværre ikke kun af politisk art. Forvaltningen har ført en kurs, der mest af alt minder om et skib uden ror og maskinkraft. Der er eksempler på, at der er anmeldt forhold, der er i direkte modstrid med lovgivningen til forvaltningen (dobbelt tegninger). Der er efterfølgende foretaget besigtigelse af byggepladsen af forvaltningen, der IKKE er i stand til at se, at der arbejdes med 2 sæt tegninger, hvorfor anmeldelsen affejes. Det er ellers ikke svært for andre at se, at det, der er angivet på det sæt tegninger, der er udleveret til nabohøring, har et ”brændely” som tilbygning, og det, der er på bygmesterens tegning, - er 2 værelser med toilet og bad. Hvem er det, der bestemmer her i byen, er det embedsmændene eller er det de folkevalgte politikere? Hvis der skal findes en løsning på de problemer, der stille og roligt skruer sig op i horisonten, og det er ikke kun for Skagen, men ligeså meget for Sæby, var det måske på tide, at vi begyndte at tænke på en form for ”LOKAL RÅD”, der kunne fungere som bisiddere. Det er tydeligt, at der ikke er forståelse for, at respekten for FORSKELLIGHEDEN GØR STÆRK.