Fodbold

Kosovo-minister donerer månedsløn til VM-duo for ørnefejring

Schweiz-profiler får økonomisk støtte fra Kosovo til at betale bøden, de fik for politisk fejring af VM-mål.

Schweiz Xherdan Shaqiri fejrede sit mål mod Serbien ved at sende et politisk signal, der ikke faldt i god jord hos Fifa. Nu får den schweiziske profil økonomisk støtte fra Kosovo til at betale bøden. Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters

Schweiz Xherdan Shaqiri fejrede sit mål mod Serbien ved at sende et politisk signal, der ikke faldt i god jord hos Fifa. Nu får den schweiziske profil økonomisk støtte fra Kosovo til at betale bøden. Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters

De schweiziske spillere Xherdan Shaqiri og Granit Xhaka får nu økonomisk støtte fra Kosovo til at dække den bøde, de fik for at blande politik ind i fejringen af deres scoringer i 2-1-sejren over Serbien.

De to spillere blev hver straffet med en bøde på 10.000 dollar svarende til 8600 euro eller 64.000 danske kroner af Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).

Begge spillere blev straffet for at fejre scoringerne mod Serbien med en gestus med hænderne, der skulle forestille en dobbelt ørn på Albaniens flag.

Nu får de to spillere, der har rødder i Albanien, hjælp til at betale bøden fra Kosovo.

På mindre end 24 timer blev der indsamlet næsten 12.000 euro over en online-indsamling til at støtte de to spillere. En af donationerne kom fra Bajram Hasani, der er handels- og industriminister i Kosovo.

Han har ifølge lokale medier og nyhedsbureauet afp doneret 1500 euro af egen lomme, hvilket angiveligt svarer til ministerens månedsløn.

- De blev straffet for ikke at glemme deres rødder. De har ikke glemt, hvor de kommer fra.

- Den glæde, Granit Xhaka og Xherdan Shaqiri har bragt os ved at fejre deres mål med ørnetegnet, kan ikke betales med penge, siger Bajram Hasani til lokale medier.

Shaqiri er født i den tidligere serbiske provins Kosovo, men Serbien anerkender ikke Kosovos uafhængighed.

Xhakas er født i Schweiz, men hans familie stammer fra Kosovo, og hans far er etnisk albaner og var fængslet i Serbien i 1980'erne.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst