Gymnasiale uddannelser

Kostbar PR-kamp om de unge

Læreanstalter bruger millioner af kroner på reklame for at gøre opmærksom på sig selv

Kampen om de unge og de offentlige tilskud får i disse uger stribevis af universiteter og andre læreanstalter til at sætte penge i tv-reklamer, radiospots og anden markedsføring. På bare otte år er institutionernes budgetter til formålet tre-doblet. - Universiteterne i Århus og København har så mange ansøgere, at de ikke behøver gøre ret meget reklame for sig selv, men for os i udkantsområderne er det bestemt nødvendigt. Eksempelvis er Syddansk Universitet og Danmarks Tekniske Universitet også langt fremme med PR, konstaterer Allan Clausen, leder af informationsafdelingen på Aalborg Universitet. Universitetet bruger i år 1,5 mio. kroner på ren markedsføring, og beløbet er stigende. Dertil kommer informationsmateriale, studierådgivning og meget andet. Tendensen er helt i tråd med udviklingen rundt om på læreanstalterne. Ifølge analyseinstituttet TNS Gallup brugte gymnasier, handelsskoler, erhvervsskoler, seminarier, universiteter og handelshøjskoler sidste år mere end 21 mio. kroner på markedsføring. I 1995 var tallet lige knap syv mio. kroner, mens der i år er anvendt næsten 5,5 mio. kr. på kun godt en måned. Det var netop i 1995, at Aalborg Universitet begyndte med en offensiv reklamestrategi: - Antallet af studerende var hastigt på vej ned, så det var nødvendigt at gøre noget. Siden er antallet steget støt, men det skyldes selvfølgelig ikke bare markedsføringen, men også ting som nye uddannelser osv., forklarer Allan Clausen. Antallet af studerende på universitetet har efterhånden stabiliseret sig på cirka 13.000. Budgetter Imidlertid er det som nævnt ikke bare de videregående uddannelser, der finder det nødvendigt at reklamere for sig selv. For eksempel benytter Aars Tekniske Skole sig af både biografreklamer, avisannoncer, messedeltagelse og meget andet, mens Aalborg Handelsskole ifølge forstander Hanne Muchitsch har et budget på 80.000 kr. til blandt andet radiospots og avisannoncer. Gymnasierne gør derimod ikke specielt meget ud af markedsføringen, fortæller kontorchef Otto Simonsen fra amtets afdeling for voksen- og ungdomsuddannelser. Undtaget er dog Hasseris Gymnasium, som reklamerer for International Baccalaureate, der er en uddannelse for både danske og udenlandske studerende, mens Frederikshavn Gymnasium gør lidt ekstra ud af avisannoncer for linien H. F. Søfart, fordi eleverne her hentes fra et større område end det rent lokale. Mindre årgange De sundhedsfaglige uddannelser markerer sig også stærkt, når det gælder om at gøre opmærksom på sig selv over for de stadigt mindre ungdomsårgange. Det sker med både tv- og radiospots, brochurer og avisannoncer, og selv fagforbundene inden for de enkelte områder medvirker. For eksempel har Dansk Sygeplejeråd i Nordjylland elektroniske rulletekster kørende i flere end 50 sportshaller rundt om i amtet. Her opfordres de unge til at blive sygeplejerske "- det er helt vildt smart": - Efter en pause har vi genoptaget annonceringen, simpelthen fordi det er nødvendigt at gøre opmærksom på uddannelsen over for de små årgange, som der er meget rift om, siger Jytte Vester, sygeplejerskernes nordjyske formand. Støj på senderen Ifølge Allan Clausen fra AAU er der to sider af sagen: - Dels vil vi gerne fastholde de nordjyske unge her i regionen, og derfor har de brug for at vide, hvad vi tilbyder. Og dels vil vi gerne tiltrække unge fra andre landsdele. - Det kræver, at vi gør opmærksom på os selv, for der er meget rift om de unge og meget støj på senderen. Det skal vi trænge igennem og møde de unge, hvor de er, men med værdighed, siger Allan Clausen. Således er AAU ude både i landsdækkende tv, biografer, ved musikfestivaler, i tog, i busser og med husstandsomdelte brochurer: - Og vi kan registrere, at det virker. Vi får tilbagemeldinger, der viser, at tingene bliver set og brugt til at søge yderligere information. Mere kan vi ikke håbe på, for som bekendt kan man godt trække en hest til truget, men ikke tvinge den til at drikke. Allan Clausen fortæller, at AAU som noget nyt i år reklamerer endnu mere offensivt end tidligere med tv-spots på TV2, og på den måde slår man to fluer med ét smæk: - Vi rammer både nationalt og regionalt ved hjælp af tv-reklamer, mens en regional annoncering ikke virker på nationalt plan. Desuden forbereder vi et fremstød i det sydlige Norge, men måden er ikke fastlagt endnu. Allan Clausen lægger ikke skjul på, at markedsføringen i vid udstrækning handler om at sikre universitetet det nødvendige statstilskud, som helt enkelt gives efter taxameterprincippet: - Men det handler så sandelig også om at opretholde udbuddet af fag og sikre de gode forskningsmiljøer. Man kan ikke bare lukke et område ned i nogle år og så regne med, at de gode professorer vender tilbage, når man lukker op igen. Bedre løn Således kæmper stort set samtlige videregående uddannelser med hinanden om de stadigt mindre ungdomsårgange. Imidlertid antyder Jannie Schneider, formand for Foreningen af Radiografer i Danmark (det er dem der tager røntgenbilleder, laver scanninger og lignende), at også andre tiltag end reklamer kunne have en effekt: - På nogle områder er arbejdsforholdene simpelthen for ringe. For at blive radiograf skal man læse i treethalvt år uden løn, hvorefter det er nødvendigt at arbejde i treholdsskift for at oppebære en anstændig hyre. Bedre lønninger og arbejdsforhold ville helt sikkert øge interessen for faget, fastslår Jannie Schneider.