Indbrud

Kostbar ring fra Zarens tid i Rusland stjålet

Tyv kom ind i villa i Brovst ved at bryde en hoveddør op

Arkivfoto

Arkivfoto

BROVST:Hvis du bliver tilbudt en guldring med brillanter til en billig penge, så skal du nok overveje at melde det til Nordjyllands Politi.

En sådan ring, der er mere end 100 år gammel, forsvandt nemlig under et indbrud i en villa på Kirkegade i Brovst. Indbruddet er sket i tiden fra 23. til 29. september.

- Ringen er fra Zartidens Rusland, så den har nok en vis værdi. Ved indbruddet blev der desuden stjålet et Marc Jacobs ur og en armring af guld, fortæller politikommissær Kenneth Ginnerup, Nordjyllands Politi i Hjørring.

Tyven eller tyvene har brudt en hoveddør til villaen op for at komme ind. Udover smykkerne forsvandt der også et beløb i Euro og noget tøj til en ikke opgjort værdi ved indbruddet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst