Kostbar spytklat

Aalborg 29. september 2002 08:00

AaB - Brøndby3-0 (0-0) FODBOLD, YNGLINGELIGAEN AALBORG: AaB slog til i topopgøret, da Brøndby blev reduceret til 10 mand med 22 minutter igen. Fire minutter senere headede Tommy Markussen nemlig AaB i front, og i de døende minutter lynede forwarden Simon Bræmer to gange på gennembrud, da Brøndby satsede det meste af butikken frem ad banen. AaB kunne ikke rigtig få spillet til at fungere før pausen, hvor Brøndby også have et lille overtag. Gæsterne fik en scoring annuleret, da der var blevet begået frispark mod AaB-keeper Jens Sørensen, og hjemmeholdet var tættest på en scoring, da Simon Bræmer headede bolden på overliggeren. AaB fik lidt bedre fat efter pausen, men der skulle en spytklat fra Daniel Agger målrettet efter AaB's U 19-landsholdsspiller Thomas Kortegaard til for at få gang i sagerne. Den portion mundvand kostede Brøndby en udvisning, og det udnyttede AaB, der havde sine bedste spillere i Kasper Gaihede på den defensive midtbane og Michael Marquardsen på pladsen som venstre back.jeri Kampfakta: Mål: 72. minut: 1-0 Tommy Markussen. 88. minut: 2-0 Simon Bræmer. 89. minut: 3-0 Simon Bræmer. Udvisning: 68. minut: Daniel Agger, Brøndby - direkte rødt kort. Dommer: Lars Halskov. Tilskuere: 279.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...