Kostbare minutter for ØHIK

Fodbold 7. oktober 2008 06:00

HALVRIMMEN: ØHIK tabte hjemmekampen mod Sulsted med 5-2. Det hele blev afgjort på ti kostbare minutter i første halvleg. Sulsted er tophold, og derfor var ØHIK klar over, at det ville blive en svært. Men holdet startede godt og kom foran 1-0 på mål af Andreas Sørensen. Men så ramlede det hele for hjemmeholdet. Først udlignede Sulsted og kort tid efter kom gæsterne foran 2-1 på et straffespark. Yderligere kort tid efter fik ØHIK's Morten Madsen direkte rødt. Derefter blev ØHIK presset i bund,og inden pausen øgede Sulsted til 3-1. Stillingen holdt en halv time ind i anden halvleg, hvor Sulsted øgede til 4-1 og 5-1, inden Kasper Bundgaard fik pyntet på resultatet. - Det var fortjent, at Sulsted vandt. Det er et godt hold, siger ØHIK's træner, Henrik Mølgaard. På lørdag får ØHIK besøg af Gjøl. - Kan vi afslutte efteråret med sejr over Gjøl og tre point i den sidste kamp, ser det pludselig godt ud igen, siger Henrik Mølgaard.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...