Kostråd - nu med fuldkorn

Rugbrød skal der til. Arkivfoto

Rugbrød skal der til. Arkivfoto

KØBENHAVN:De officielle danske kostråd er blevet ændret, så det tredje råd nu lyder: Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag, skriver Landbrugsraadets magasin FoodCulture. Anbefalingen går på, at man lader fuldkornsprodukter være førstevalg, når man spiser morgenmadsprodukter, brød, ris eller pasta. Skal man holde sig sund, skal man sørge for at få mindst 75 gram fuldkorn hver dag. Det får man, hvis man f.eks. spiser en portion havregryn til morgenmad og en skive rugbrød i løbet af dagen.