Krüger ryster på hovedet af Hammer

Der er godt gang i drillerierne mellem 1. divisionsklubberne Hobro IK og FC Hjørring

FC Hjørrings sportschef Jacob Krüger ryster på hovedet af sin kollega i Hobro. Foto: Hans Ravn

FC Hjørrings sportschef Jacob Krüger ryster på hovedet af sin kollega i Hobro. Foto: Hans Ravn

HJØRRING:Det var genstand for debat, da Hobro IK’s sportschef, Jens Hammer Sørensen, i et interview med NORDJYSKE Medier sendte en økonomisk stikpille i retning af 1. divisionskollegerne fra FC Hjørring.

- Rent økonomisk er vi meget bedre stillet end mange af vores lokale konkurrenter i 1. division. Uden at skulle nævne navne, så er der jo nogen, der samler ind for at kunne få lov til at kunne skrive kontrakter, men det har vi ingen problemer med, for vi har en rigtig sund økonomi, sagde Jens Hammer Sørensen.

Økonomien er dog blevet forbedret markant i Vendsyssel, hvor man har lagt mærke til udtalelserne fra lokalrivalen.

Svar på tiltale

Underskuddet på driften er faldet fra 2,9 millioner kroner i 2011 til et minus på 200.000 kroner i år, og med hjælp fra lokale sponsorer har FC Hjørring fået reetableret egenkapitalen, og klubben kan derfor få sine licensrettigheder tilbage fra DBU.

Nu er det så tid til at give Hobro svar på tiltale.

- Vi har siddet og rystet lidt på hovedet heroppe, og det tror jeg, at der er rigtig mange, der har gjort. Vi kommenterer normalt ikke på andre klubbers sportslige eller økonomiske formåen, så vi har valgt at sige, at hvis Hobro vil gøre sig kloge på vores økonomi og vores spillertrup, så må det være fordi, at vi har noget, der er interessant at snakke om, siger FC Hjørrings sportschef Jacob Krüger.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.