Kræftsvulster skal bare væk

Tidligere sundhedsminister og nuværende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed, er manden bag ugens mest omstridte garanti, men han mener stadig, den var en god ide

- Når man får at vide, at man har no­get i sig, som skal fjer­nes sna­rest mu­ligt, så ram­mer det utro­ligt hårdt at få at vide, at der ikke er tid. Har man en kræft­svulst, så har man kun ét øns­ke, og det er at få den væk, si­ger Arne Ro­lig­hed. Ar­kiv­fo­to: Carl Red­head/SCAN­PIX

- Når man får at vide, at man har no­get i sig, som skal fjer­nes sna­rest mu­ligt, så ram­mer det utro­ligt hårdt at få at vide, at der ikke er tid. Har man en kræft­svulst, så har man kun ét øns­ke, og det er at få den væk, si­ger Arne Ro­lig­hed. Ar­kiv­fo­to: Carl Red­head/SCAN­PIX

Det er svært at se, at der ikke længere er hospital i de gule murstensbygninger tæt ved Rigshospitalet på Østerbro i København. Vinylen på gulvene, de små kontorer og lange gange, ja selv lugten leder tankere hen på forundersøgelser, ambulatorium, sygdom og helbredelse. Fraværet af hvide kitler og folk med sovehår og futter afslører dog, at selvom der står Kræftens Bekæmpelse på døren, så er sygdomsbekæmpelsen på lobbyistniveau. Oppe på 1. sal hos direktøren er der heller ikke nogen overlægemanerer. Arne Rolighed har været sygehusdirektør, sundhedsminister og er nu i spidsen for landets mest magtfulde patientforening, Kræftens Bekæmpelse. Tonen på direktionsgangen er dog ikke højtidelig af den grund, men bag den jyske sindighed og det finurlige glimt i øjet gemmer der sig en af landets største kapaciteter på kræftområdet. Det var også derfor Poul Nyrup Rasmussen hentede Arne Rolighed ind som minister i 2000, da kræftdebatten var ved at slå bunden ud af meningsmålinger for den sidste Nyrup-regering. Det lykkedes over al forventning for den totalt uprøvede politiker at få ro på området. Faktisk i en sådan grad, at der kun halvt i spøg blev snakket om, at VK-regeringen gerne ville have beholdt ham som minister, da de kom til et år efter. Sådan gik det ikke, og Arne Rolighed vendte tilbage til Kræftens Bekæmpelse, hvorfra han har kunnet følge den behandlingsgaranti på fire uger, som han selv indførte i sin tid som minister. En garanti, som det har været svært at overholde i lange perioder, og en garanti, som nu er ved at slå et stort hul i regeringens popularitet og troværdighed på kræftområdet, men det er ikke garantiens skyld, mener opfinderen. - Man kan skære kritikken ned til, at der ikke har været ordentlig hjælp og støtte til de patienter, der ikke kunne komme til. Hvis man havde sørget for det, så var debatten aldrig kommet, for det viser sig, at der i Danmark og i udlandet har været plads. Så den behandlingsgaranti, som jeg lavede, var ikke ren luft, men der har været sjusk og slendrian omkring håndteringen af patienter, siger Arne Rolighed. Arne Rolighed er heller ikke i tvivl om, at det har haft store konsekvenser, at garantien ikke er blevet holdt, selvom han ikke er den første til at råbe op om tabte liv. - Det rammer først og fremmest patienterne psykisk. Når man får at vide, at man har noget i sig, som skal fjernes snarest muligt, så rammer det utroligt hårdt at få at vide, at der ikke er tid. Har man en kræftsvulst, så har man kun et ønske, og det er at få den væk, siger han og fortsætter: - Jeg tør ikke sætte tal på, hvor mange liv det har betydet, men jeg er ikke i tvivl om, at de patienter, der ikke har fået støtte til at komme derhen, hvor der er plads, er ramt både psykisk og socialt. - Jeg er heller ikke i tvivl om, at lange behandlingstider har betydet noget for overlevelse og helbred. Det absurde er, at der har været plads andre steder i landet, mens der har ligget patienter på Herlev Sygehus og ventet. Kan ikke følge med Trods sjusk og slendrian hos Sundhedsstyrelsen og på Herlev Sygehus, så er billedet set fra Arne Roligheds stol dog lagt fra dårligt. Faktisk har han stort set ikke andet end roser til alle landets kræftafdelinger, politikerne og personalet, som har mere en fordoblet kapaciteten inden for få år. Problemet er bare, at kræften er løbet hurtigere. - Problemet er, at flere får kræft, og det er formentligt, fordi vores livsstil er for usund, og det er sådan set hovedproblemet. - Samtidig kan vi behandle flere kræftpatienter og så har lægerne ændret behandlingen fra få store doser stråling til flere små doser. De tre ting tilsammen gør, at tilgangen til kræftbehandlingen i Danmark har været hel enorm. Det stigende behov svarer til en vækst på mere end ti procent og til trods for en øget kapacitet, så bliver der en ubalance, siger han. Det naturlige spørgsmål er så, om man ikke kunne have forudset det. Arne Rolighed har selv været med siden 80’erne, og han indrømmer da også, at problemet trods alt ikke var helt umuligt at se. - Hvis man kigger tilbage, så er der mange, der har set udviklingen. Jeg tror, at nogen har været tilbageholdene på grund af besværet med at finde personale, men vi er også mange, der er rundet af tiden i 80’erne, hvor det handlede om at føre en stram udgiftspolitik. - Sygehusvæsnet voksede med op mod 10 procent i 70’erne og derfor kom der en hård opbremsning. Vi kom nok til at fokusere lidt for meget på økonomien og for lidt på patienternes behov, fordi vi vidste, at behovet altid ville vokse, fortæller Arne Rolighed. Fortidens synder Alt det fik Arne Rolighed så mulighed for at gøre noget ved, da Poul Nyrup Ringede i 2000 og bad ham afløse Sonja Mikkelsen, som var ved at tabe kampen om den politiske dagsorden. Arne Rolighed rykkede ind i en politisk situation, der ligner den, som Lars Løkke Rasmussen står i nu. Dengang var det bare Lars Løkke Rasmussen, der førte an i angrebene. - Jeg blev jagtet fra dag ét af Lars Løkke Rasmussen og hans venner. Min måde at undgå problemerne på var at lave behandlingsgarantien og et callcenter på Herlev. Det gav fred fra den ene time til den anden, og i lang tid gik jeg og troede, at det fungerede, siger Arne Rolighed. Det gjorde det bare ikke, kom det frem i sidste uge, men der er også mange andre ting, som nu giver problemer. Især personalemanglen er slem, men den vil Arne Rolighed kun have en lille del af skylden for. - Miseren på personalesiden er de katastrofale nedskæringer, der fandt sted fra Bertel Haarders side i midten af 80’erne, hvor han nærmest halverede optaget. - Det tager 12 til 15 år fra man starter, til man er uddannet som speciallæge. På sygeplejerskeområdet kunne jeg godt have gjort noget, og det vil jeg godt tage til mig. Som Sundhedsminister arbejder man med lange seje træk, og det kan være svært at rette op på skuden fra det ene år til det andet, når der er ti eller tyve års energi i de her bevægelser, siger han. Farlig debat Det betyder dog langt fra, at sundhedsministre er uskyldige, hvis ikke de har siddet på posten i 20 år. Det gælder også for Lars Løkke Rasmussen, men alligevel er det sjældent, at Arne Rolighed bruger sin platform til at råbe op. - Der er to grunde til, at vi ikke laver så voldsom en debat, som vi ser lige nu. For det første føler vi, at vi bliver lyttet til af både regionerne og regeringen. Den anden grund er, at det slider på patienttilliden. Sådan en debat, som vi ser nu, er med til at skabe en mistillid til det danske system. - Da jeg kom herind for seks år siden, lavede vi en måling, der viste, at 50 procent af befolkningen hellere ville til udlandet, hvis de fik kræft. - Derfor er den form for billeddannelse, som vi ser nu i forhold til kræftbehandling ikke til nogen nytte for patienterne, siger Arne Rolighed, Dermed ikke sagt, at Arne Rolighed ikke benytter den glohede kræftdebat til at komme med et par gode ideer. Egentlig er det en ide, som han troede, han allerede havde ført ud i livet, men overblikket over, hvor der er plads til kræftpatienterne mangler stadig. - På den korte bane handler det om at få callcenteret til at fungere, så patienterne bliver hjulpet derhen, hvor der er plads. Det vil vi meget gerne hjælpe med til, lyder opfordringen fra Arne Rolighed. Og mon ikke Lars Løkke Rasmussen lytter til en mand, der selv har redet en politisk storm af på kræftområdet. Måske fortryder han endda i sit stille sind, at Venstre ikke gjorde alvor af spøgen og beholdt Arne Rolighed som Sundhedsminister, da de sendte SR-regeringen hjem.