Frederikshavn

Kræmmere er inde i varmen i Vendsyssel

Lokale kræmmere og arrangør fra Sjælland er tilfredse med weekendens 4400 gæster i Arena Nord

Rasmus Jensen fra Hjørring har fundet en niche med at sælge disse træski8lte, som ghan selv fremstiller. Han er en af cirka 80 nordjyske kræmmere. I alt var der 160 stande.  I følge Rasmus Jensen så er der mest salg i bedsteforældreskiltene, hvorimod der på de udendørs kræmmermarkeder såsom Sindal og Hjallerup også bliver købt træskilte til forældrene.
Rasmus Jensen fra Hjørring har fundet en niche med at sælge disse træski8lte, som ghan selv fremstiller. Han er en af cirka 80 nordjyske kræmmere. I alt var der 160 stande. I følge Rasmus Jensen så er der mest salg i bedsteforældreskiltene, hvorimod der på de udendørs kræmmermarkeder såsom Sindal og Hjallerup også bliver købt træskilte til forældrene. Bent Bach

FREDERIKSHAVN: Når kræmmer og indehaver af genbrugsforretningen Pulterkammeret i Frederikshavn Kirsten Wiinrank kigger sig omkring i Arena Nord er der mange hun kender af de andre kræmmere, og hun er sikker på, at de fleste af dem ses på markederne i Sindal, Hjallerup og Brønderslev, når frosten er forsvundet og træerne sprunget ud. I sommermånederne går mange på markeder, men det gør de faktisk også om vinteren. Genbrug/retro er moderne og der er masser af loppefund at købe på en februarsøndag. Der er også nye ting, som de træskilte med kloge som Rasmus Jensen fra Hjørring har fundet ud, at der er kunder til. I Frederikshavn er de mest populære skilte dem med Mormor-reglerne.

I denne kolde tid tager de mange kræmmere rundt til de indendørs kræmmermarkeder, som Jakob Hansen arrangerer over hele landet.

De har lige været i Gigantium i Aalborg, og skal snart til Vejle. Arena Nord i Frederikshavn i den første weekend i februar vil også snart være en tradition, for med 160 kræmmere, heraf halvdelen lokale, er der noget at kigge på for publikum.

Og interessen er fin.

- Lørdag stod folk i kø fra starten, og i løbet af dagen var der 2500 betalende besøgende. Søndag ved vi er mere stille, men vi kom op på 3900 betalende gæster i alt og dertil 4-500 børn, siger Jacob Hansen, der lever af at arrangere disse loppe- og kræmmermarkeder rundt om i sportshaller.

Jakob Hansen er tilfreds med besøgstallet, og har allerede lavet en aftale for samme weekend i 2019.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden