Kræmmere overalt

Aalborg 3. september 2004 06:00
VEJGAARD: Brugt legetøj, gamle kopper, nye perlekæder, tøj, potteplanter, nybagt brød, antikke skrivemaskiner, nips og nisser. Der var nærmest ingen ende på de ting, der kunne købes på gaden i Vejgaard i går, da handelsstandsforeningen indbød til kæmpe kræmmermarked. Mere end 80 private kræmmere stillede en bod op, og dertil kom bydelens forretningsdrivende, der også bidrog med slagtilbud foran butikkerne. Allerede fra markedets start midt på eftermiddagen var det nærmest umuligt at finde en parkeringsplads i Vejgaard. I det fine solskinsvejr gav folk sig god tid til at ose, og de fleste fik sikkert et eller flere køb med sig hjem, inden arrangementet sluttede klokken 21. is
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...